Jamen, ferie har man da lov at ha’

Regeringens opsigtsvækkende forslag om at aflyse ferien for nogle kontanthjælpsmodtagere skygger i virkeligheden for noget endnu mere centralt - at jobreformen samlet set ikke får mange flere i arbejde.

Feriebegrebet har i nyere tid udviklet sig til et fænomen, som dansken anser som en grundlovssikret ret – selv for arbejdsløse. Men i går sendte regeringen – med beskæftigelses­ministeren i front – et klart signal om, at der skal ydes, før der kan nydes. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nogle var det et angreb på det allerhelligste, da beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i går præsenterede regeringens moderne kontanthjælpsloft sammen med forslaget om at afskaffe retten til ferie for dem, der har været 12 sammenhængende måneder på kontanthjælp.

I 1800-tallet var ferie et ukendt begreb for den brede befolkning og var stort set forbeholdt det højere borgerskab, visse grupper af offentligt ansatte samt kunstnere og folk i liberale erhverv. Men siden kom forbuddet mod søndagsarbejde fra 1891, ferie med løn med Ferieloven i 1938, og i dag ses det at holde ferie nærmest som en grundlovssikret ret for selv arbejdsløse.

Men den hellige ko kom altså i går på slagtebordet, og Jørn Neergaard Larsen svingede kniven, mens blandt andet støttepartiet DF protesterede og forsøgte at fravriste ham det skarpslebne mordvåben.

Men for regeringen handler det om at sende et klart signal til alle på kontanthjælp om, at der skal ydes, før der kan nydes. Tilmed i en tid hvor der er mangel på arbejdskraft. Så kan det ikke nytte noget, at der er nogle, der ikke tager del, er filosofien.

Spørgsmålet er, om inddragelse af ferie ikke mest er af symbolsk karakter, eftersom regeringen i stedet for ferie vil give kontanthjælpsmodtageren en måneds aktivitetsfri. Så kan man altid diskutere, hvor stor forskel der er på ferie og at få fri for aktiviteter. Men signalet og den politiske ideologi er i hvert fald ikke til tage fejl af.

Regeringens opsigtsvækkende forslag om at aflyse ferien for nogle kontanthjælpsmodtagere skygger i virkeligheden for noget endnu mere centralt – at jobreformen samlet set ikke får mange flere i arbejde.

I virkeligheden handler første del af jobreformen således om, at det rent økonomisk skal kunne betale sig at arbejde. Noget der har været et politisk mantra for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), siden han på Venstres landsmøde i oktober 2013 fra talerstolen i Odense Congress Center gjorde det klart, at flere hundredetusinder af danskere »ikke har noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde«.

»Derfor har vi brug for en det-skal-da-kunne-betale-sig-at-arbejde-reform,« sagde han.

Lige siden – og ikke mindst under forsommerens valgkamp – var jobreformen en højprofileret sag for Venstre. Under beskæftigelsesministerens præsentation af det moderne kontanthjælpsloft i går slog han også på det uholdbare i, at et voksende antal mennesker er på kontanthjælp. Antallet er på fire år steget med 20 procent – svarende til 23.900 personer – og denne kedelige udvikling skal kontanthjælpsloftet nu vende. Men af regeringens egne beregninger fremgår det, at den såkaldte »beskæftigelseseffekt« er blot 650 personer, hvilket Jørn Neergaard Larsen selv vedstår »ikke er imponerende«.

Hårde forhandlinger med støttepartierne i blå blok om det nye moderne kontanthjælp venter også forude – af forskellige grunde.

Regeringen har spillet ud med forskellige kontanthjælpsloft alt afhængig af livssituation. Særligt par, hvor begge er på kontanthjælp, rammes hårdt. Mange af dem vil eksempelvis ikke kunne modtage boligsikring ud over deres kontanthjælp. Kontanthjælpsloftet for enlige rammer til gengæld mindre hårdt, fordi loftet vil være højere end kontanthjælpen. De enlige vil med andre ord stadig i en vis udstrækning kunne få boligstøtte.

LA kalder det skuffende, ar regeringen hverken vil røre ved selve kontanthjælpssatsen eller børnepengene og frygter, at det hele blot vil ende ud i »små skridt«.

DF har til gengæld svært ved at se meningen med ferieinddragelsen og vil ikke være med til at reducere kontanthjælpen til personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse til SU-niveau.

De Konservative finder til gengæld, at regeringens forslag er »et skridt i den rigtige retning«. Men som LA synes partiet, at der blot er tale om en lille justering

»Det vil stadig være sådan, at en familie med to forældre på kontanthjælp vil kunne få over 400.000 kroner i alt om året,« som det lød fra de Konservatives beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov.

Så med undtagelse af DF er der egentlig pæn stor enighed om i blå blok, at udspillet i bund og grund ikke er specielt ambitiøst. Uanset om man så ender med at inddrage ferie eller ej.