Jakob Engel-Schmidt blæser til kamp mod »udvanding« af sproget: »Inshallah« og »omg« er ikke en del af det danske sprog«

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mener, at der er sket en »utilsigtet hyperinflation« af udenlandske ord i det danske sprog. Derfor har han i denne uge udnævnt en ny bestyrelse i Dansk Sprognævn med et klart mandat til at værne om sproget.

Kulturminister Jakob-Engel Schmidt (M) håber at tage et opgør med, hvad han kalder en »udvanding« af det danske sprog.  Søren Bidstrup

Jakob Engel-Schmidt (M) indleder med at citere H.C. Andersen. »Det danske sprog er vores alle sammens moders stemme,« lyder det fra kulturministeren, inden han nærmest afbryder sig selv:

»Men jeg synes hverken »inshallah« eller »omg (oh my god, red.)« er en del af det danske sprog, og stod det til mig, havde de ord ikke været med i ordbogen.«