Jakob Ellemann-Jensen står midt i en skæbnestund – snart skal han tage »en uhyre svær beslutning«
På de indre linjer er Venstre lige nu præget af en svær og afgørende debat om, hvorvidt man seriøst skal overveje at tage en historisk beslutning om at gå i regering med Mette Frederiksen (S). Jakob Ellemann-Jensen står foran et skæbnesvangert valg, der kan trække spor langt ud i fremtiden, mener tidligere topfolk. Imens grubler flere af de blå partiledere over, hvordan Venstre-formanden for nylig formulerede sig på et møde.





