Jakob Ellemann-Jensen om sin far: »Jeg savner ham allerede helt forfærdeligt«

»Vi havde en evig samtale kørende om både stort og småt,« skriver Jakob Ellemann-Jensen om sin far. Nu har han mistet sin evige samtalepartner.

»Vi kunne være alvorlige. Vi kunne grine. Vi kunne det hele. Især grine,« skriver Jakob Ellemann-Jensen om sin far, Uffe Ellemann-Jensen. Her ses far og søn ved deres sidste offentlige optræden sammen for en måned siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jakob Ellemann-Jensen har arvet mange karaktertræk fra sin far.

Venstre-formandens oratoriske evner, den politiske tæft og det til tider iltre temperament stammer åbenlyst fra Uffe Ellemann-Jensen, men tydeligst af alt går den underfundige og lune humor igen hos sønnen.

Humoren besad Uffe Ellemann-Jensen, der sov ind natten til søndag efter længere tids sygdom, til det sidste.

Det er blot en måned siden, at han demonstrerede, at han, 80 år gammel, stadig var mere skarp og skælmsk end de fleste.

Her deltog far og søn i et arrangement i Hillerød forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, og i den forbindelse spurgte Berlingske Uffe Ellemann-Jensen, om han var stolt af sin søn.

De to sad ved siden af hinanden, og Ellemann senior replicerede hurtigt:

»Jakob, kan du ikke hente de der ørepropper derude?«

Det fik Ellemann junior til at grine højt.

»Ja, det er jeg. Og det er man måske aldrig flink nok til at sige,« tilføjede faren så:

»Jeg er meget tilbageholdende – håber jeg – med at komme med råd, når jeg ikke er blevet spurgt.«

Jakob Ellemann-Jensen bemærkede, at han da for det meste var »flink til at spørge« sin far.

»Det er du nemlig. Og det er ikke altid, du følger de råd, du får – heldigvis for det. Men du lytter i det mindste,« svarede Uffe Ellemann-Jensen.

Ja, Jakob Ellemann-Jensen lyttede, skriver han i et længere Facebook-opslag om sin far søndag morgen.

Nu har han mistet sin evige samtalepartner.

»Jeg savner ham allerede helt forfærdeligt. Vi ringede tit sammen. Vi havde en evig samtale kørende om både stort og småt. Fra store overvejelser om politik og verdens indretning til alle de små ting, som hverdagen er fuld af. Vi kunne være alvorlige. Vi kunne grine. Vi kunne det hele. Især grine,« skriver Jakob Ellemann-Jensen:

»Min far blandede sig ikke. Men han kom altid med råd, når han blev spurgt. Jeg lyttede altid, og nogle gange har jeg også fulgt dem. Og han var forstående, når jeg ikke gjorde.«

»Det har været en kæmpe styrke for mig at have en, der altid var der, og som selv har prøvet meget af det, jeg har mødt af udfordringer i tilværelsen – både privat og politisk.«

»Må vinden fylde dine sejl«

Jakob Ellemann-Jensen er vokset op med en far, der var Venstres formand i knap 14 år og Danmarks udenrigsminister i mere end ti.

Selv holdt han sig i mange år fra politik, og han har før forklaret hvorfor.

Til Berlingske fortalte han i 2016 om, at han som 19-årig sergentelev blev spurgt af sin farmor, om han ikke også skulle ind i politik ligesom sin far og sin farfar, Jens Peter Jensen, der også var mangeårigt folketingsmedlem for Venstre.

»‘Nej, det skal jeg i hvert fald ikke,’ svarede jeg. ‘Jeg har set, hvad det kan gøre ved familien. Det vil jeg ikke byde hverken mig selv eller min familie,’« sagde Jakob Ellemann-Jensen:

»Så kiggede hun meget sødt og kærligt, som kun ens bedstemor kan gøre det, og sagde: ‘Bare vent, det kan du ikke lade være med.’«

Det kunne han som bekendt ikke, og for knap tre år siden fulgte han efter sin far og blev formand for Venstre.

»Må vinden fylde dine sejl,« sagde Uffe Ellemann-Jensen i en videohilsen til sin søn, da han blev valgt som formand for Venstre i september 2019. Alice Vestergaard, Uffe Ellemann-Jensens hustru og Jakob Ellemann-Jensens mor, så til fra sin stol. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Uffe Ellemann-Jensen var til stede på det ekstraordinære landsmøde, hvor sønnen blev valgt som formand, og i den forbindelse udtrykte han sin faderlige stolthed – og bekymring for, hvad der ventede.

»Jeg er stolt, men selvfølgelig også lidt beklemt. Fordi det er en voldsomt stor og hård opgave, han går ind til,« erklærede han.

I en forproduceret videohilsen, der blev afspillet på landsmødet, sagde Uffe Ellemann-Jensen desuden til sin søn:

»Det kan være en ensom post ved rorpinden, især når det stormer. Men der er jeg tryg ved at have dig på den rorpind og til at sætte kursen. Må vinden fylde dine sejl.«

I sit Facebook-opslag skriver Jakob Ellemann-Jensen, at tiden med faren var knap, da han var barn – til gengæld var han altid nærværende, når de var sammen.

»Jeg har været heldig med en far som ham. Han var travl, da jeg var barn, men han var altid til stede, når han var hjemme,« skriver Jakob Ellemann-Jensen og fortæller, at han sammen med sine tre søskende især tilbragte tid med faren på fiske- og kanoture.

»Han gav sig tid til os mellem alt det andet, han skulle. Efter jeg selv fik børn, har jeg set ham folde sig ud som en farfar, der også trak sine børnebørn igennem lektionerne om, hvordan man kaster mest præcist med en fiskestang.«

»Uffe var en helt fantastisk far og bedstefar. Vi kommer alle sammen til at savne ham dybt, men mest af alt er vi taknemmelige for den tid, vi fik sammen med ham. Den seneste tid har – som de fleste ved – været plaget af sygdom, men til det sidste var han frisk i sindet og nærværende med sine omgivelser.«

Uffe Ellemann-Jensen sov ind omgivet af sin familie.