Ja-siden sakker for alvor bagud i afstemningens slutspurt

Slutspurten op til folkeafstemningen kan næppe blive mere dramatisk. Nej-sidens føring bider sig fast, mens ja-partierne varsler, at de vil gå i offensiven mod nej-sidens garantier.

Ifølge en EU-forsker er 60 procent af tvivlerne borgerlige EU-skeptiske vælgere. De har været i tvivl, men nu har de fået tilstrækkelig med information til at kunne koble deres skeptiske EU-holdning til det, de skal stemme.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For ja-siden er det slut med at se sig over skulderen i opgøret om danskernes gunst forud for EU-folkeafstemningen i overmorgen. Nej-sigerne har med fynd og klem overhalet, og ja-partierne må åbne en dramatisk indhentningsspurt, hvis de vil gøre sig håb om en sejr:

40 procent af danskerne vil stemme nej, mens 35 procent vil stemme ja, viser en Megafon-måling, som blev offentliggjort i går. Udfaldet af afstemningen skal findes, når de sidste 25 procent, tvivlerne, sætter deres kryds, og der er så mange af dem, at hverken ja- eller nej-sigerne kan vide sig sikre på noget, selv om målingen hæver sig over den statistiske usikkerhed.

Men Derek Beach, som er EU-forsker og ekspert i folkeafstemninger ved Aarhus Universitet, forklarer på basis af egne ugentlige målinger siden begyndelsen af oktober, at ja-siden ikke nødvendigvis skal regne med opmuntring fra tvivlerne:

»60 procent af tvivlerne er borgerlige EU-skeptiske vælgere. De har været i tvivl, men nu har de fået information nok til at kunne koble deres skeptiske EU-holdning til det, de skal stemme. Og det ser ud til, at de rykker fra i tvivl til et nej. Den borgerlige EU-skepsis er i fuldt flor, og hvis folkeafstemningen ender med et nej, bliver det sandsynligvis på grund af netop dem.«

For blot få måneder siden så det noget anderledes ud for ja-partierne. I en Gallup-måling i august svarede 58 procent af danskerne ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, mens 22 procent ville stemme nej. Siden da er tilslutningen til et nej steget støt, og i torsdags viste en Norstat-måling foretaget for Altinget 41 procent til nej-siden, 34 procent til ja. I weekenden kunne Berlingske fortælle om en måling fra Gallup, der viste 38 procent til nej-siden og 34 procent til ja.

Dansk Folkeparti: Vi finder en løsning

Dansk Folkeparti, nej-sigernes gallionsfigur, glæder sig over medvinden, men har ingen kommentarer til meningsmålingerne i sig selv. Kenneth Kristensen Berth, partiets EU-ordfører, understreger blot, at DF holder fast i de løfter, partiet har givet om, at Danmark ved et nej fortsat skal være medlem af Europol.

»Ja-fløjen bliver mere og mere skinger, men det får os ikke til at ændre på det, vi hele tiden har sagt: Vi finder en løsning på Europol ved et nej. Om det bliver på den ene måde eller på den anden, så vil det blive løst,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Højt spil, mener Nick Hækkerup, udenrigsordfører for Socialdemokraterne.

»Nej-sigerne strør om sig med garantier, og de ved ikke, om de bliver til noget. Vi har måttet tage stilling til tre eller fire forskellige løsninger, der er blevet ændret undervejs, men ingen af dem har indtil videre haft gang på jord. De er bygget på hvis og hvis, de har tiden imod sig, og de forudsætter, at alle andre EU-lande mener, at det er en god idé,« siger han.

Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører for Venstre, giver ikke meget for DF-garantierne under valgkampen, som både har lydt på en parallelaftale om Europol, en såkaldt begrænset tilvalgsordning og senest i lørdags, hvor MEP for DF Morten Messerschmidt luftede muligheden for en ændring i Lissabon-traktaten, som skal tilgodese Danmark.

»Det er jo garantier, som DF ikke kan give. Vi bruger de sidste dage inden folkeafstemningen til at argumentere, så godt vi kan. Eksempelvis om det seneste DF-forslag om en traktatændring, der skal løse Danmarks problem ved et nej. Diplomatisk sagt: Det er ikke super realistisk.«

Jakob Ellemann-Jensen håber, at Danmark vil få en form for aftale om Europol, hvis det bliver et nej.

»Men det bliver et B-medlemskab. Dansk Folkeparti påtager sig et meget stort ansvar ved at fortælle befolkningen noget andet,« siger han.

Radikale: Mærkelige konspirationsteorier

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, synes hverken, at hans parti har været skingert, eller at det har ført skræmmekampagner. Men nu erklærer han sig klar til at slå igen:

»Vi bliver nødt til at gå imod de skræmmekampagner, som nej-siden kommer med. Vi skal fremhæve de positive potentialer, men vi bliver altså nødt til at slå hårdere tilbage på de vrangforestillinger, som nej-siden fører frem. Nej-siden kører voldsomt frem med mærkelige konspirationsteorier om, hvad vi vil bruge et ja til, og hvad EU vil pådutte danskerne. Og så bliver vi nødt til at sige, at det i virkeligheden er lige omvendt. At vi med et nej måske ikke får lov til at sige ja på alle de områder, hvor Europa gerne vil samarbejde med os,« siger han.

Rasmus Nordquist, EU-ordfører for Alternativet, der anbefaler et ja, synes, at opgøret har været præget alt for lidt af, hvad essensen i de 22 retsakter egentlig handler om.

»Denne valgkamp bør udløse selvransagelse uanset udfaldet, uanset hvem der vinder. Det virker, som om vi er bange for at tage diskussionen om, hvordan vi skal samarbejde og bidrage i EU. Nuancerne mangler i begge siders skræmmekampagne«.