Island er lykkedes med Mette Frederiksens drøm om bred regering

Islands statsminister er ikke blot lykkedes med at danne en bred regering, men også med at få den genvalgt.

Det var en uvant alliance, da Katrín Jakobsdóttir fra Den Grønne Venstrebevægelse i 2017 præsenterede Islands nye brede regering med Bjarni Benediktsson (til venstre) fra Selvstændighedspartiet og Sigurður Ingi Jóhannsson (til højre) fra Fremskridtspartiet. (Arkivfoto). Geirix/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) leder rundt i Europa efter inspiration til en succesfuld, mangeårig bred regering over den politiske midte, er der et oplagt sted at kigge hen.

Nordpå i Island. Her har en koalition af tre traditionelle partier på tværs af de klassiske politiske fløje siddet ved magten siden valget i 2017.

Under ledelse af statsminister Katrín Jakobsdóttir fra venstrefløjspartiet Den Grønne Venstrebevægelse lykkedes det endda koalitionen, der også består af centrumhøjrepartiet Fremskridtspartiet og det konservative Selvstændighedspartiet, at blive genvalgt i 2021.

Island var ellers traditionelt også delt op i en rød og blå blok frem til 2017, forklarer Eva Heiða Önnudóttir. Hun er professor ved fakultetet for politisk videnskab på Islands Universitet.

Derfor var det en overraskelse, da Katrín Jakobsdóttir en måned efter valget i 2017 præsenterede en bred koalition.

For modsat ved folketingsvalget i Danmark havde ingen partier luftet tanken om det brede regeringssamarbejde. Men begrundelsen, for at det endte sådan, kan sammenlignes med Mette Frederiksens argument for en bred regering.

»Grunden, til at regeringen blev skabt, var at forsøge at skabe stabilitet efter nogle turbulente år med valg i utide og mange udfordringer,« siger Eva Heiða Önnudóttir.

Mette Frederiksen peger netop på kriser som krigen i Ukraine og inflation som grund til, at der er brug for bredt samarbejde.

Den utraditionelle alliance i Island, der skulle skabe stabilitet, holder nu sammen på sjette år. Det kan tilskrives flere ting, mener professoren.

Statsminister Katrín Jakobsdóttir er populær i befolkningen, coronakrisen satte en stopper for »almindelig politik«, og regeringens håndtering af pandemien styrkede dens opbakning i befolkningen, og så arbejder ministre i Island »meget selvstændigt«.

»Hver minister har stort set autonomi over eget område. Så de behøver nødvendigvis ikke forhandle meget imellem,« siger Eva Heiða Önnudóttir.

»Og så måske den fjerde ting er, at regeringsgrundlagene, som blev lavet i 2017 og det nu, var meget længere end normalt.«

Ifølge regeringen skulle det være for at have diskuteret og afklaret så mange politiske uenigheder som muligt allerede inden tiltrædelse, forklarer hun.

For det er tre ideologisk vidt forskellige partier, der leder Island. Men de er lykkes med at holde offentlige uenigheder til et minimum ifølge den islandske professor.

Hos regeringsforhandlingerne i Danmark afventes der stadig hvid røg lidt over en måned efter folketingsvalget. Forhandlingerne har den seneste tid kredset omkring Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale, Moderaterne og De Konservative.

Kun én gang før har Danmark haft en regering over midten. En SV-regering i 1978, der holdt 14 måneder.

/ritzau/