Internt notat: Regering brygger på en finanslov med blandede nye skatter og afgifter

S-regeringen ville rulle enkelte skattelettelser tilbage, bruge af det økonomiske råderum til genopretningen af skattevæsenet og desuden afskaffe sparekrav på uddannelser, viser internt dokument, som Altinget er kommet i besiddelse af.

topfoto
Finansminister Nicolai Wammen, statsminister Mette Frederiksen og stabschef Martin Rossen sidder alle i koordinationsudvalget, som for øjeblikket brygger på et udspil til en kommende finanslov. Her ses de på vej til regeringsseminar på Marienborg 15. august. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skattestigninger har været diskuteret heftigt de seneste måneder. Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke lagt skjul på, at skatte- og afgiftsstigninger er et værktøj, som hun er mere end villig til at tage i brug – og det lader til, at det sker nu.

S-regeringen vil hente penge ved at tilbagerulle lempelserne i bo- og arveafgiften, bevare beskatningen af fri telefon, hæve cigaretpriserne og desuden bruge af det økonomiske råderum til at finansiere genopretningen af det kuldsejlede skattevæsen.

Sådan lyder hovedskitsen til S-regeringens kommende finanslov ifølge mediet Altinget. Det fremgår af et internt notat fra Finansministeriet, som mediet er kommet i besiddelse af.

Notatet, der stammer fra 5. september og er en »foreløbig prioriteringsskitse«, er udarbejdet af embedsværket på baggrund af drøftelser under et møde i koordinationsudvalget i slutningen af august.

I koordinationsudvalget drøftes større politiske initiativer og sager fra regeringen, herunder bl.a. større regeringsudspil og lovforslag. Udvalget består af de centrale ministerier. Statsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet samt Mette Frederiksens højre hånd, Martin Rossen. Det magtfulde udvalg mødes normalt en gang om ugen.

Troels Lund Poulsen (V)

»De eneste løfter, danskerne kommer til at mærke noget til, er skattestigningerne. Der er ikke noget om klimaindsatsen. Der er heller ikke sat penge af til Arne.«


Ifølge notatet skal der hentes 2,3 mia. kr. gennem højere afgifter: tilbagerulning af lempelser af bo- og arveafgiften for virksomheder, bevarelse af skat på fri telefon, bevarelse af loftet over aktiesparekontoen, forhøjelse af afgiften på plastic og forhøjelse af afgiften på tobak. Der skal bruges fire mia. kr. fra det økonomiske råderum og findes en mia. kr. gennem »omprioriteringer af udgifter«. Saldoen svækkes desuden med 2,3 mia. kr. gennem en ufinansieret lempelse af finanspolitikken.

Sådan vil de bruge pengene

Ifølge Altinget tyder det dog ikke på, at der er planer om penge til den grønne omstilling eller minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som er mærkesager for regeringens støttepartier. Socialdemokratiets egne forslag om flere sygeplejersker og tidlig pension til nedslidte optræder heller ikke i den foreløbige prioriteringsskitse.

Det huer ikke Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, der har kommenteret udspillet over for Altinget.

»De eneste løfter, danskerne kommer til at mærke noget til, er skattestigningerne. Der er ikke noget om klimaindsatsen. Der er heller ikke sat penge af til Arne. Og slagnummeret fra valgkampen om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker er endt med, at de vil nedsætte en taskforce. Come on,« siger Troels Lund Poulsen.

Højeste offentlige udgiftsniveau i et årti

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, forklarer, at det offentlige forbrug med en underskudsfinansieringen på 2,3 mia. kr. samt højere skatter for 2,3 mia., kan vokse med op til 8 mia. kr. i 2020.

»Det vil være den højeste udgiftsvækst i over 10 år. Man skal tilbage til 2009 for at se en højere vækst. I fravær af skattestigninger og underskudsfinansiering kan det offentlige forbrug vokse med 3,5 mia. kr. eller 0,7 pct. Men S-regeringen vil angiveligt have en endnu højere udgiftsvækst. Det skal ifølge det lækkede notat ske via et større offentligt underskud og skattestigninger,« siger han.

Mads Lundby Hansen mener, at det er stærkt problematisk, at S-regeringen har planer om udgiftsvækst i den størrelsesorden. Han forudser, at det vil ske på bekostning af det private erhvervsliv:

»Når man øger det offentlige forbrug så kommer kommunerne til ansætte flere medarbejdere på bekostning af private virksomheder. Det er den forkerte vej at gå. I forvejen har Danmark den næststørste offentlige sektor i OECD. Den har ikke bruge for flere penge, men den har i stedet brug for øget produktivitet,« siger han.