Én enkelt medarbejder stod angiveligt bag dette års læk af lydfiler og fortrolige oplysninger fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes (LA) ministerium hen over sommeren.

Motivet var hævn over en række chefer, og i en anonym e-mail truede medarbejderen ministerens særlige rådgiver med, at flere sager ville blive lækket, hvis ikke Ammitzbøll-Bille fyrede sin departementschef.