I forgangne valgperiode var det S-regeringens udlændingepolitiske spydspids.

Et dansk modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland udenfor EU; helst i det centralafrikanske land Rwanda.

Regeringens daværende parlamentariske grundlag opponerede benhårdt mod ideen, som De Radikale kaldte »decideret ulækker«, og de blå parti ville gerne se projektet udfolde sig, før de ville tro på, at det kunne blive til virkelighed.

Folketingsvalget kom, en SVM-regering blev skabt, og Rwanda-planerne ændrede sig.

Nu arbejder Danmark ifølge regeringsgrundlaget for et fælleseuropæisk modtagecenter placeret uden for EU, men som er »etableret af EU eller i samarbejde med en række andre lande«.

Men det er fuldstændig utænkeligt, at Danmark nogensinde skulle kunne agere europæisk spydspids i kampen om et nyt asylsystem, siger førende internationale og danske eksperter indenfor asylpolitik og -ret til Politiken.

Avisen har blandt andet talt med Andrew Geddes, som leder Migration Policy Center på Det Europæiske Universitetsinstitut EUI i Firenze, og han slår ligesom de andre eksperter fast, at blandt andet Danmarks EU-retsforbehold er et stort benspænd for den danske asyldrøm.

»Nogle gange siges det, at barren er sat højt, men denne barre er sat så højt, at det er svært overhovedet at se den,« siger Andrew Geddes til Politiken og uddyber:

»Jeg tror, at de juridiske og politiske forhindringer er så store, at det er meget svært at se Danmark være pioner i en så grundlæggende ændring. For det indebærer en omskrivning af eksisterende EU-lovgivning, som Danmark så kunne tilmelde sig – hvorved du ikke blot ændrer Danmarks forhold til EU-migrationslovgivning, men også ændrer EUs forhold til vigtige internationale menneskerettighedsstandarder.«

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mener ikke, at de danske EU-forbehold står i vejen for noget, og han siger til Politiken, at han anser fælleseuropæiske asylcentre udenfor EU som realistisk indenfor de kommende fem til ti år.