Mere end halvdelen af alle landets kandidater til det kommende folketingsvalg har i forskellig grad leveret oplysninger til Berlingskes database over, hvem der betaler politikernes valgkampe. Og det er i sig selv opsigtsvækkende, lyder vurderingen fra Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Karina Kosiara-Pedersen har forsket i de politiske pengestrømme og sad bl.a. med i det partistøtteudvalg, som i marts anbefalede regeringen at indføre mere åbenhed om politikernes valgpenge.

Berlingske har bedt 774 folketingskandidater fra de 10 opstillingsberettigede partier om at lægge økonomien bag deres valgkamp frem. Ca. 63. pct. indgår som aktive i databasen, og ca. 60 pct. har besvaret spørgsmål om private donere.

»Det er meget interessant, at så mange vil lægge oplysninger frem for journalister, når de ikke behøver ved lov,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

I månederne op til folketingsvalget i 2011 spurgte Morgenavisen Jyllands-Posten folketingskandidaterne til økonomien bag deres valgkamp. Besvarelserne indgik i en omfattende undersøgelse af politikernes økonomi. Fire måneder efter forespørgslen havde 44 pct. givet svar. Det seneste halvandet år har Berlingske også kulegravet politiske pengestrømme og partistøtte og fundet flere eksempler på, at politikerne har omgået reglerne.

»Noget tyder på, at disse kampagner virker,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

»Politikerne begynder at se det som en nødvendighed at være åben. Det er måske ikke overraskende, når der har været så stort fokus, men det er positivt. Åbenhed er godt for at undgå utilbørlig politisk indflydelse. Der må ikke være mistanke om, at nogen kan købe sig til indflydelse. Får en politiker en halv mio. kr. af et medicinalfirma og begynder at fremme firmaets produkter, er det godt, at vi kan holde øje med det,« siger hun.

Efter valget i 2011 var Karina Kosiara-Pedersen selv med til at udsende spørgsmål til kandidaterne fra Københavns Universitet. Forskerne endte med at få svar fra ca. 68 pct., men Karina Kosiara-Pedersen  fremhæver, at hensigten var at give kandidaterne indblik i, hvilke aktiviteter - kampagner, læserbreve mv. - der virker, hvorfor kandidaterne havde en oplagt interesse i at deltage.

Jyllands-Postens undersøgelse i 2011 viste, at politikerne fra Enhedslisten, de Radikale og Dansk Folkeparti var de mest åbne, mens politikerne fra især Venstre og Socialdemokraterne var de mest lukkede om, hvor de fik deres penge fra. Samme mønster tegner sig i Berlingskes nye database. Her slår SF'ere dog også ud som åbne, men Konservative er lukkede om deres valgpenge.

»Indtil nu er jeres resultater helt efter bogen. Især de borgerlige synes ikke, at der skal være mere åbenhed,« konstaterer Karina Kosiara-Pedersen.

Derfor er det kommende valg formentlig afgørende for, om der vil komme mere transparens i nær fremtid. Regeringen har spillet ud med konkrete forslag til mere åbenhed, bl.a. at beløbsgrænsen for, hvornår man skal offentliggøre navnene på bidragsydere sættes ned fra 20.000 kr. til 10.000 kr., og at selve beløbet offentliggøres for større bidrag. Regeringen håber at kunne indgå en aftale hen over den politiske midte. Men kaprer Venstre nøglerne til Statsministeriet, vil Danmark formentlig bevare de nuværende regler, som gentagne gange har mødt international kritik.

Der er ingen krav om offentlighed om beløbsstørrelserne for de enkelte kandidater, men partiernes landsorganisationer lader til at skyde et støt stigende beløb i folketingsvalgene. I 2011 investerede landsorganisationerne tæt ved 140 mio. kr.

»Vil en omfattende regulering være at skyde gråspurve med kanoner? Ja, måske. Men der er ved at være så mange penge i dansk politik, at der er behov for gennemsigtighed,« siger lektor Karina Kosiara-Pedersen.

Se om din kandidat er åben om sine valgpenge her