»Integration skal kunne betale sig«

Venstres nye integrationsordfører, Martin Geertsen, ser arbejdsmarkedet som det oplagte sted at integrere indvandrere i det danske samfund. Han har med egne ord »en markedsorienteret tilgang til integrationspolitik« og ikke en værdipolitisk.

Martin Geertsen vil have færre asylansøgere til Danmark. Sidste år var der rekordmange, hele 7.540. Arkivfoto: Betina Garcia Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Integration i Danmark handler ikke om at insistere på frikadeller i daginstitutioner og juletræsfester i boligforeninger. Integration i Danmark handler heller ikke om at forbyde muslimske kvinder at gå med slør eller sige nej til moskeer og minareter.

Nej, integration i Danmark handler om at skabe et arbejdsmarked og føre en arbejdsmarkedspolitik, hvor der er arbejdspladser til så mange som muligt uanset kvalifikationer, og hvor det aldrig skal kunne svare sig økonomisk at være på overførselsindkomst i stedet for at arbejde.

Sådan lyder meldingen fra Venstres nye integrationsordfører, Martin Geertsen, der med egne ord »egentlig har en meget enkelt tilgang til det med integration«.

»At skabe arbejdspladser er noget af det, der virker bedst i forhold til integration. På arbejdsmarkedet får folk kontakt med det omgivende samfund og finder ud, hvad danske værdier er. Jeg har dét, jeg vil kalde en markedsorienteret tilgang til integrationspolitik. Integration skal kunne betale sig,« fortæller han.

»Der er grænser for politik«

Hans markedsorientering gælder både de udlændinge, der kommer hertil i fremtiden, og de udlændinge der allerede er i landet.

»For mig handler det ikke så meget om at dyrke Dannebrog, eller at nogle skal have proppet frikadeller ned i halsen,« siger Martin Geertsen med henvisning til sidste års debat om frikadeller i daginstitutioner, som selv statsministeren endte med at deltage i.Det er med andre ord ikke en ny integrationsordfører for Venstre, der blæser til værdikamp, og for hvem spørgsmålet om svinekød i daginstitutioner og tørklæder på arbejdspladser står øverst på den politiske dagsorden.

»Men jeg ville da synes, det var mærkeligt, hvis mine piger skulle gå i en institution, hvor de ikke kunne få svinekød,« siger han:

»Det kunne jeg så gøre to ting ved, hvis jeg var utilfreds med det. Jeg kunne melde mig ind i forældrebestyrelsen og forsøge at gøre noget ved det, eller jeg kunne flytte mine børn til en anden institution.«

Der er nemlig »grænser for politik«, som han udtrykker det.»Hvis du spørger mig, hvad jeg som politiker vil gøre ved det med frikadellerne, er svaret »intet«. Hvis du spørger mig, om jeg politisk vil gøre noget ved det, hvis der i en boligforening ikke kommer et juletræ op, er svaret også nej,« siger han med henvisning til en sag forrige år fra boligbyggeriet Egedalsvænge i Kokkedal, hvor en bestyrelse med muslimsk flertal var imod at opsætte et fælles juletræ.

Men det forhindrer ham ikke i »på det personlige plan at blive frustreret over, at unge piger skal gå tilsløret«.

»Problemet er, at det er meget vanskeligt at lovgive om, hvordan folk skal gå klædt« siger han.Men hvad siger du til en virksomhed, der ikke vil have, at en medarbejder går med slør?»Så skal virksomheden have lov til det.«Hvad så, hvis medarbejderen dermed føler sig krænket?»Så må vedkommende finde et andet sted at arbejde«. Sådan løser man det?»Hvad, der foregår på arbejdsmarkedet, skal løses på arbejdsmarkedet. Det er ikke af mangel på respekt for religiøse symboler, men det er altså ikke alt, vi som politikere skal bestemme. Der er formentlig også virksomheder, der siger til deres medarbejdere, at hvis de går med kasketten omvendt eller ikke bliver klippet, så kan de ikke være der. Sådan er det.«

»Vi har brug for indvandring«

Derfor bliver det heller ikke Martin Geertsen, der kommer til at kæmpe en politisk kamp mod eksempelvis den stormoske i København, som blandt andre den radikale integrationsborgmester Anna Mee Allerslev og en række kendte danskere er fortalere for.

De forestiller sig, at det første spadestik til moskeen bliver taget senest i 2017.

»Så længe byggerierne overholder byggeregler og støjregulativer, er det ikke noget, jeg har tænkt mig at blande mig i. Det må være en sag for kommunen,« siger ordføreren, der har en fortid som borgmester og medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

Martin Geertsen vil ikke løfte sløret for kommende udspil fra Venstre på integrationsområdet. Men, understreger han, reformer på arbejdsmarkedet går hånd i hånd med reformer på integrationsområdet. Han og Venstre ønsker for eksempel at ændre på sociale ydelser såsom et loft over kontanthjælpen »som incitamenter« til at få flere indvandrere i arbejde.

»Vi kan trække og styre folk ud på arbejdsmarkedet med sociale ydelser,« mener han:»Vi har brug for indvandring. Vi har brug for at kunne tiltrække folk, der kan og vil. Vi vil gerne have en indvandring, der kan betale sig.«Ifølge Martin Geertsen »er der ingen tvivl« om, at han og Venstre gerne ser, at der kommer flere af dem, »der er brug for«, og færre af dem, »der ikke direkte bidrager til væksten«.Set i det lys vil han have færre asylansøgere til landet. Sidste år søgte hele 7.540 udlændinge asyl i Danmark, hvilket var betydeligt flere end i 2008. Dengang var der 2.409 asylansøgere. Rekordmange grundløse asylansøgere, 1.285, blev dog også sendt retur sidste år.

»Jeg siger ikke, at vi skal have et asylstop. Vi skal stadig hjælpe. Men hvis ansøgningerne er åbenlyst grundløse, skal de bare ind at vende i Sandholmlejren, eller hvor det måtte være. Der er ingen grund til at køre langstrakte forløb,« siger han:

»Vi skal også have gjort noget ved, at asylansøgere kan arbejde og bo ude i samfundet. Blandt andet fordi det er urimeligt over for dem, hvis vi først giver dem job og bolig og bagefter beslutter os for, at de ikke kan være her.«

Martin Geertsen tilføjer, at »man godt kunne få den tanke, at det stigende antal asylansøgere har noget at gøre med denne udslusning«.

»Vi skal respektere de internationale konventioner. Men vi skal også køre helt op til grænsen af dem, når det gælder udlændinge, der begår kriminalitet her i landet. Skulle vi så en sjælden gang få en sag på halsen fra menneskerettighedsdomstolen, så må vi tage den med,« konstaterer Martin Geertsen.