Inklusion: Der skal ryddes op i indsatsen for svage elever

Der skal rettes op på inklusions-ordningen, fastslår undervisningsminister Ellen Trane Nørby, som støtter sig til nye anbefalinger fra et ekspertudvalg. Flere af anbefalingerne er allerede praksis på Katrinedals Skole i Vanløse.

Der skal rettes op på inklusions-ordningen, fastslår undervisningsminister Ellen Trane Nørby, som støtter sig til nye anbefalinger fra et ekspertudvalg. Flere af anbefalingerne er allerede praksis på Katrinedals Skole i Vanløse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Noget er galt med den storstilede inklusionsplan, som har sendt tusindvis af børn med særlige behov og forskellige handicap ud i folkeskoler i stedet for specialskoler.

Onsdag fremlagde den ekspertgruppe, som regeringen sidste år nedsatte sit længe ventede inklusionseftersyn og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) lover nu at følge gruppens klareste anbefaling: At droppe målsætningen om, at 96 procent af alle børn skal være en del af den almindelige undervisning.

Samtidig påpeger ministeren en grundlæggende fejl i den inklusionsordning, som har haft store menneskelige omkostninger – ikke mindst blandt frustrerede forældre og magtesløse lærere.

»Man har oprindelig vendt det forkert i den forstand, at man ikke begyndte med efteruddannelsen, opkvalificeringen og planerne for dette. Man begyndte med at sætte et mål i stedet for at have fokus på, hvad der skal til,« siger Ellen Trane Nørby.

Fokus på sprogbrug

Der skal med andre ord ryddes op på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger til lærere, pædagoger, skoleledere, skolebestyrelser og ikke mindst forligskredsen, som består af alle partier bortset fra Liberal Alliance og Enhedslisten. DPU-professor Niels Egelund har været projektleder på to undersøgelser, som begge beskriver problemer med inklusionsordningen. Han peger på tre centrale anbefalinger i den nye rapport: Sprogbrug, elevplaner og ressourcer.

»Fokus på sprogbruget skal sikre, at man ikke taler om inklusionselever, men at man i stedet taler om en inkluderende klasse, hvor der er plads til alle,« siger professoren. Han tilføjer, at elevplanerne er vigtige for at fastslå den enkelte elevs mål – både på det personlige og faglige niveau.

Ellen Trane Nørby, hvad vil du gøre for de børn, forældre, lærere og andre, som her og nu oplever et problem med inklusion i folkeskolen?

»Der ligger en lang række konkrete anbefalinger, som netop skal gøre, at man går fra brandslukning på den enkelte skole til forebyggende indsatser. Det fungerer i nogle kommuner, og det er ikke sådan, at det fungerer bedst i de rige kommuner. Nu skal vi lave en ordentlig ramme for det hele,« siger ministeren.

Ellen Trane Nørby lægger nu op til drøftelser med blandt andre forligspartierne og Kommunernes Landsforening, KL. Hun regner med, at det de kommende år vil føre til en gennemgribende oprydning i inklusionen.

»Jeg har i høj grad en forventning om, at det sker lokalt. Ekspertudvalget har især anbefalinger til, hvordan den lokale kommunalbestyrelse eller skole skal arbejde mere systematisk og bedre med inklusion,« siger Ellen Trane Nørby.

Ekspertgruppen og regeringen er enige om det meste – bortset fra finansiering. For hvor ekspertgruppens formand Claus Hjortdal, som er formand for Skolelederforeningen, giver udtryk for, at flere penge vil lette justeringen af inklusionsordningen, understreger undervisningsministeren, at det er ikke en del af planen.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, og DFs folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, bakker begge op om ekspertudvalgets anbefalinger og regeringens håndtering af dem. Og KL glæder sig i en pressemeddelelse over, at rådene om god inklusion »nu skal ud og virke i kommunerne«.

Alle børn har særlige behov

På Katrinedals Skole i Vanløse arbejder »inklusions-teamet« allerede med flere af rapportens anbefalinger. Og med god effekt, mener både elever og lærere.

»I vores verden har alle børn særlige behov. Det er noget, de selv skal arbejde med, men også noget, som klassekammeraterne skal lære at rumme. Vi taler ikke om inklusionsbørn. Vi taler om at skabe en klasse, hvor der er plads til et barn, uanset om det har ADHD eller er ked af det, fordi forældrene skal skilles,« siger Pernille Dalmose, koordinator for trivselsindsatsen.

Nogle af nøgleordene er åbenhed og erkendelse af, hvad eleven selv skal arbejde med, og hvad de andre elever skal give plads til. I 4. V fortæller et par af drengene, at de arbejder med, at de ikke må blive alt for sure.

»Og hvis nogen kommer op at slås, må man ikke råbe »slåskamp«. Så skal man holde den ene, så den anden kan løbe væk,« siger tiårige André, mens ligeledes tiårige Katrine fortæller, at hun ikke må fjolle så meget.

»Det kan nemlig forstyrre de andre. Det er bare ikke altid, jeg lige husker det. Men så er det rart, at de andre ved, at jeg arbejder på det,« siger Katrine.

Klassens inklusionspædagog, Lisa Glem, fortæller, at det ikke er alle børn, som skolen formår at inkludere eller få til at trives.

»Vi agerer også elevernes advokat, for børnene skal ikke død og pine inkluderes. Så må der findes andre løsninger, som for eksempel en friskole eller specialtilbud.«