Inger Støjberg med nyt koncept: Man vil »decideret« kunne lugte savsmulden

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne er indædte modstandere af en CO2-afgift på dansk landbrug. Faktisk er modstanden så massiv, at partiet nu vil invitere borgere til såkaldte »CO2-rallies« på danske bondegårde. Hårde ord til trods nægter Inger Støjberg dog at svare på et helt centralt spørgsmål.

Danmarksdemokraternes Inger Støjberg er indædt modstander af en CO2-afgift på dansk landbrug. Senere på året vil hendes parti invitere til såkaldte CO2-rallies, hvor borgere kan møde partiet og høre om modstanden mod en afgift. Søren Bidstrup

Inger Støjberg har gjort sig en ny opfindelse.

Navnet på konceptet vækker mindelser om den anden side af Atlanten, men ikke desto mindre bør man måske huske den danske udtale, når man siger det højt: CO2-rally.