Inger Støjberg er normalt ikke meget for at fremhæve en socialdemokrat. Alligevel sniger én sig ind blandt hendes favoritter

Ti af hendes nuværende og tidligere kolleger har allerede givet deres stemmer til kende. I dette sidste interview i vores politiske selskabsleg udpeger Danmarksdemokraternes Inger Støjberg sine tre foretrukne statsministre de seneste 100 år.

Inger Støjberg (DD) får sneget en lille stikpille ind i begrundelsen for sit førstevalg som Danmarks bedste statsminister de seneste 100 år. Mathias Svold

Inger Støjberg har aldrig lagt skjul på, at erindringen om 00erne – daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens 00ere – for hende glimter som Mariagerfjord på en solskinsdag eller et glas fyldt med kulsyrespruttende Coca-Cola Zero.

Og når Danmarksdemokraternes formand – ligesom stemmer fra alle Folketingets øvrige partier – er blevet bedt om at udpege sine tre foretrukne statsministre de seneste 100 år, er der heller ingen tvivl om førstepladsen.