Ingen i Sverige vil lege med Jimmie

Sverigedemokraterna står til 10-12 procent af stemmerne ved det svenske valg. Men syv partier nægter at have noget med dem at gøre. Fordi de opfattes som ekstreme. Men først og fremmest fordi de går imod den svenske indvandrerpolitik. 340.000 asylansøgere ventes til Sverige de næste fire år.

Partileder for Sverigedemokraterna, Jimmie Åkesson. Fold sammen
Læs mere
Foto: 75906 FREDRIK PERSSON / SCANPIX

For to uger siden blev en af Sverigedemokraternas ledende politikere i Malmø afsløret i at sprede budskaber med racistisk indhold under pseudonym på nettet. Eva-Marie Olsson skrev om den voksende »negroide« befolkning, om muslimer der »yngler«, og om »mussar«, som vel bedst kan oversættes med det nedladende perkere. Kort tid efter afsløringen i Sydsvenskan blev Eva-Marie Olsson så taget af stemmesedlen, og partiet skal nu internt undersøge, om Olsson skal smides ud af partiet.

Den slags eksempler er ikke usædvanlige. De dukker op med mellemrum, og reaktionen fra partitoppen er den samme hver gang. De rabiate får sparket. »Sådan skal man ikke udtrykke sig,« siger partileder Jimmie Åkesson, som med sin rolige og ærke­svenske facon af venner og fjender betegnes som måske den største gevinst for det udskældte og helt marginaliserede parti.

Sverigedemokraterna, som står til at få 10-12 procent af stemmerne ved Rigsdagsvalget næste søndag, har i årevis kæmpet for at komme ind i det gode selskab, kæmpet for at blive »stuerene« med et slidt udtryk fra den danske politiske debat. Man har længe erklæret sig som antiracister, og partitoppen reagerer resolut på partikammeraters uheldige udtalelser. Nultolerance over for racister hedder det ligefrem i partiets sprogbrug.

Men det går ikke så godt for partiet og Jimmie Åkesson, når det gælder om at komme ind i varmen. Faktisk slet ikke. Ingen af de andre partier vil have noget at gøre med indvandrermodstanderne i Sverigedemokraterna. Og selv om Åkesson ser ud til at kunne levere de stemmer, som kan sikre den konservative statsminister Frederik Reinfeldt genvalg, så vil de ikke blive talt med. Den borgerlige koalition vil hellere overlade regeringsmagten til Socialdemokraterne end regere på Åkessons stemmer.

Det skyldes ikke mindst, at sager som den om Eva-Marie Olsson bliver ved med at dukke op i Sverige. Sverigedemokraterna har ikke renset så effektivt ud i de rabiate dele af partiet, som Dansk Folkeparti eksempelvis har gjort i Danmark. Man reagerer først, når afsløringerne har fundet sted, og skaden er sket. Men det er ikke det vigtigste, hvis man spørger svenske kommentatorer. Det vigtigste er, at Sverigedemokraterna bryder med den brede konsensus om de åbne svenske grænser og den liberale og humanistiske indvandringspolitik.

Syv af otte partier står for åbenhed

Politisk kommentator ved Aftonbladet Lena Mellin siger, at Sverigedemokraternas udspring i nazistiske miljøer og løbende racistiske udtalelser fra medlemmer rundt om i landet ganske vist er med til at forstærke de øvrige partiers afstandtagen. Men det vigtigste er den skarpe politiske skillelinje omkring indvandringen.

»Syv af de otte partier i det svenske parlament står for, at Sverige skal være et åbent land, som tager imod flygtninge, vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande og fra resten af verden, hvis de har en aftale om et job, før de kommer til landet. Sverigedemokraterna skiller sig ud ved, at de vil mindske først og fremmest indvandringen af flygtninge og familiesammenføringer. Det er den forskel i menneskesyn, som skiller de syv partier fra Sverigedemokraterna,« siger Lena Mellin.

Ewa Stenberg, som er kommentator ved Dagens Nyheter, supplerer:

»Skellet til de andre partier er ikke, at de huser mange nazister, for det tror jeg ikke, de gør, men de andre partier mener, at Sverigedemokraternas politik bygger på fremmedfjendtlighed og islamofobi.«

Sverige vil i år tage imod anslået 80.000 asylansøgere fortrinsvis fra Syrien, og 340.000 ventes at få asyl de næste fire år. Det vil koste det svenske samfund 48 milliarder kroner at integrere og modtage de mange flygtninge. Kun Sverigedemokraterna sætter spørgsmålstegn ved den indvandrer­politiske kurs. Statsminister Frederik Reinfeldt fra Moderaterna har dog sagt for nylig, at de høje udgifter til asyl betyder, at der ikke er råd til velfærdsforbedringer og skatte­lettelser i den kommende valgperiode. Men, tilføjede han, på længere sigt er den massive indvandring en investering.

Reinfeldts kobling mellem velfærds­udgifter og indvandring er uhørt i svensk politik. Man sætter ikke prissedler på befolkningsgrupper. Og Jimmie Åkesson greb straks udtalelsen og slog fast, at den beviser, at valget nu står mellem velfærd og indvandring. Reinfeldts ord var dog ledsaget af en indtrængende appel til svenskerne om at »åbne deres hjerter for de udsatte mennesker vi ser rundt omkring i verden«.

Niklas Orrenius er svensk journalist og har skrevet flere bøger om Sverigedemokraterna og den svenske indvandrerdebat. Han forudser, at Sverigedemokraterna snildt kan få op til 15 procent af stemmerne ved valget den 14. september. Meningsmålingerne har det med at undervurdere tilslutningen til partiet, fordi mange ikke vil indrømme, at de stemmer på SD – end ikke i en anonym meningsmåling. Mere end hver femte svensker – 22 procent – mener, at Sverigedemokraterna har den rigtige indvandrerpolitik, så der er et enormt potentiale for partiet i takt med, at indvandrerspørgsmålet kommer højere op på den politiske dagsorden.

»Hvis man synes, at indvandringen til Sverige skal begrænses, så har man ikke andre at stemme på end Sverigedemokraterna,« fastslår Niklas Orrenius.

Pendulet svinger tilbage

Også han forudser, at der er meget lang vej til, at partiet bliver stuerent. Også selv om Jimmie Åkesson i et hyrdebrev har dekreteret nultolerance over for racister og ekstremister i partiet.

»Problemet er, at der hver uge er nogen fra Sverigedemokraterna, der siger noget racistisk. De har pudset vældigt meget på facaden, og det er lykkes dem at slippe af med folk med nazistisk baggrund, men de sidste par år er det som om, at pendulet er svinget lidt tilbage,« siger Niklas Orrenius og henviser blandt andet til en afsløring af en af partiets topfolk og medlemmer af Riksdagen, Kent Ekerot, som er blevet afsløret i at med­finansiere en hjemmeside med fremmed­fjendsk indhold.

»Jeg tror ikke, at de har nogen skjult dagsorden, og at de vil indføre diktatur i Sverige, men de har ikke nogen fornemmelse af, hvad der er racistisk. Jeg ved, at der er mange i Sverige­demokraterna, som ikke bryder sig om racisme, men de mangler fornemmelsen for og evnerne til at se racisme, når den er lige for næsen af dem,« siger Niklas Orrenius.

Og måske er det lige her, at forskellen på den danske og svenske debat er. I definitionen af, hvad man opfatter som racistisk og uacceptabelt, og hvad der er en acceptabel del af den politiske debat. Orrenius nævner en artikel fra en indvandrerkritisk hjemmeside med overskriften: »Svenskere er nu en minoritet i Malmø«. Alle som havde udenlandske forældre også danske og lettiske for eksempel blev regnet som ikke-svenskere. Men man bliver vel ikke racist af at være manipulerende og dårlig til at regne?

»Man siger jo, at det er dårligt med en anden baggrund end svensk. Det er svært for mig at se det som andet end racistisk,« siger Niklas Orrenius.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti mener, at man i den svenske debat har meget nemt ved at sætte mærkater som nazister og racister på politikere. Dansk Folkeparti har et vist samarbejde med Sverige­demokraterna. Espersen har holdt tale på Sverigedemokraternas kongres og mailer jævnligt med partiets topfolk. I foråret forsøgte man uden held at få Sverigedemokraterna med ind i gruppen af britiske konservative, hvor Morten Messerschmidt nu sidder. Men de ville ikke vide af partiet, som i stedet nu sidder i gruppe med britiske UKIP.

»Der er en svensk automatpilot, som bliver slået til, når man kalder dem nazister og racister. De ord falder utroligt nemt i svenskeres munde. Og de bruger det om alt og alle, der ikke er begejstrede for indvandring,« siger Søren Espersen.

Han mener at Sverigedemokraterna har renset ud i de ekstreme elementer og forudser socialdemokratisk styre de næste halvtreds år, hvis Sverigedemokraterna fortsat bliver holdt ude af det gode selskab i Riksdagen­.

Men på et tidspunkt vil ballonen briste, og måske vil det ske allerede ved det her valg, forudser Espersen.

»Reinfeldt har jo ikke underskrevet nogen kontrakt, og hvis han ser, at han kan blive siddende med et solidt og godt flertal og kan få Sverigedemokraterna med ind og sikre et flertal for sin økonomiske politik, så vil jeg ikke blive overrasket, hvis han gør det,« siger Søren Espersen.

Men det kommer ikke til at ske, hvis man spørger Lena Mallin fra Aftonbladet – i hvert fald ikke lige nu. Dertil har der været for mange besværgelser. Og så er Reinfeldt og Åkesson hinandens absolutte modsætninger. Statsministeren er for Åkesson ind­begrebet af elite og stockholmsk arrogance, som han med sin skånske dialekt kan fnyse imod.

Men hvordan ser det ud efter et valg med endnu flere sverigedemokrater i Riksdagen og måske et farvel til Frederik Reinfeldt som Moderaternas leder?

Ewa Stenberg siger:

»Med den glød, partierne lægger i deres afstandstagen, er det usandsynligt, at de hurtigt skulle skifte holdning efter valget.«