Ingen epokegørende tale fra Løkke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal fremvise ny skarphed og dygtighed for at nå sine politiske pejlemærker, skriver Thomas Larsen om Løkkes åbningstale.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder sin åbningstale ved Folketingets åbning tirsdag den 5. oktober 2010. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil udkæmpe det afgørende slag om regeringsmagten på temaet om økonomisk ansvarlighed.

Allerede i de indledende afsnit i åbningstalen slog han fast, at regeringen ikke har tænkt sig at rette op på de nuværende underskud på de offentlige budgetter ved at stifte ny gæld. Og han lagde op til et opgør med politikernes gavementalitet.

Han satte ikke adresse på. Men meningen var ikke til at gå fejl af: Frem til folketingsvalget vil Lars Løkke Rasmussen angribe Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal for at ville følge en farlig og forfejlet økonomisk politik, som vil føre til en gældseksplosion.

Statsministeren er så at sige enig med Thorning og Søvndal i, at der lige nu findes to veje i dansk politik. Men han er absolut ikke enig i deres definition. Mens S og SF beskylder regeringen for at ville spare velfærden ihjel, vil Løkke forsøge at overbevise danskerne om, at kuren for dansk økonomi ikke skal bygge på yderligere vokseværk i den offentlige sektor og på skattestigninger. Han vil gøre op med gavementaliteten, samtidig med at han vil fortælle danskerne, at Thorning og Søvndal tror, at de stadig kan stå i spidsen for de gode gavers partier.

TV: Thomas Larsen: Svært comeback for Løkke

Her står frontlinjen i dansk politik. Dels er presset mod dansk økonomi så hårdt, at tilrettelæggelsen af den økonomiske politik er og bliver den dominerende udfordring for både regering og opposition. Dels ved Lars Løkke Rasmussen, at danskerne har størst tillid til hans økonomiske lederskab, og det vil han selvsagt forsøge at udnytte.

Det mest bemærkelsesværdige ved hans åbningstale var derfor mere hans forsøg på at komme mere i øjenhøjde med flertallet af danskerne. Siden han kom til som regeringschef har arbejdsdagene i Statsministeriet først og fremmest været præget af akut krisestyring af økonomien samt forberedelsen af klimatopmødet i København i december 2009. Dermed har han ikke været så meget til stede i indenrigspolitikken, som han havde drømt om, inden han trådte til som statsminister midt i den buldrende globale økonomiske krise.

I den nye folketingssamling vil Løkke bl.a. satse på uddannelse. Folkeskolen skal løftes fagligt, flere unge skal i gang med en ungdomsuddannelse, flere praktikpladser skal oprettes, og de studerende på de højere læreanstalter skal målrette deres studier. En folkeskolereform og en SU-reform kommer til at stå højt på dagsordenen. Det samme vil – som ventet – en reform af førtidspensionen, hvor sigtet er at forhindre, at eksempelvis kriseramte unge bliver parkeret på overførselsindkomst på livstid.

Derudover har Lars Løkke Rasmussen tydeligvis tænkt sig at gå i offensiven i værdipolitikken. I talen var han omhyggelig med at sende det signal til danskere med indvandrerbaggrund, at de er velkomne, ligesom han betonede, at mange bidrager positivt til det danske samfund. For statsministeren er det vigtigt at lægge dette snit. Men han understregede også, at regeringen har tænkt sig at gå hårdt til indvandrerbander, som terroriserer dagligdagen i landets ghettoer, og som møder politi og brandfolk med stenkast, når myndighederne trænger ind i områderne.

Regeringens ghetto-plan bliver fremlagt i løbet af kort tid, men regeringen åbner for, at f.eks. boligblokke kan rives ned i et forsøg på at omdanne kvartererne, ligesom Løkke bebuder en anderledes synlig politiindsat. Dermed laver han politik på et område, hvor han hidtil ikke har været ret synlig, og det vil utvivlsomt udløse tilfredshed hos de mange vælgere, som er stærkt optaget af udlændinge- og integrationspolitik.

Alt i alt var talen ikke epokegørende. Den viste som sagt, at Løkke vil kæmpe på den økonomiske front og på enkelte synlige og borgernære felter. Men én ting er talen. For den flytter i sig selv ikke nok for regeringschefen i en tid, hvor enkeltsager konstant ruller mod regeringen, og hvor VKO-alliancen præges af flimmer og uro.

Den afgørende test for Løkke & Co. bliver, om de langt om længe formår at undgå de mange selvforskyldte mediesager og om de – dag for dag, uge efter uge – formår at tilkæmpe sig initiativet og sætte sig på dagsordenen. Løkke har udstukket sine politiske pejlemærker, men det vil kræve en ny skarphed og dygtighed at nå dem.