Hverken Søren Pind (V), Søren Pape Poulsen (K) eller Nick Hækkerup (S) ønsker at kommentere, om Justitsministeriet var orienteret om de danske efterretningstjenesters brug af en libanesisk agent, der opholdt sig illegalt i Danmark.

Ifølge Radio24syv har både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) brugt en agent, der ankom til Danmark i 2013 og søgte asyl, men som blev idømt seks års indrejseforbud for at have fremvist falsk ID og altså efterfølgende opholdt sig ulovligt i Danmark.

Men det stoppede angiveligt ikke de danske efterretningstjenester i at få informationer mod betaling fra libaneseren, der fortsat opholdt sig inden for Danmarks grænser. Agenten fortæller derudover, ifølge radiokanalen, at PET forsøgte at hjælpe i forbindelse med hans asylsag, der senere blev afvist af Udlændingestyrelsen.

Spørgsmålet om Justitsministeriets kendskab til sagen kommer, efter at tidligere operativ chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen til radiokanalen har fortalt, at det er »almindelig praksis« at have agenter, der mod betaling giver informationer til de danske efterretningstjenester.

»Det er et udmærket billede på, hvordan den slags foregår, og det svarer til den virkelighed, jeg kender,« siger Hans Jørgen Bonnichsen til Radio24syv. Han fortæller, at han føler sig overbevist om, at toppen i Justitsministeriet har været involveret i sagen for at kunne give tilladelse til at bruge en agent, der ikke har haft tilladelse til at opholde sig i Danmark.

»Jeg er 100 procent sikker på, at departementet og departementschefen har været indblandet i sagen for at vurdere, hvor værdifuld han er i forhold til rigets sikkerhed, og hvis han er værdifuld nok, så er der muligheder for at se igennem fingre med det i en periode,« siger han og understreger, at beslutninger som disse tages på »allerhøjeste niveau« i ministeriet.

Ifølge Radio24syvs oplysninger hvervede PET den libanesiske mand i 2016 og fik informationer fra ham i hvert fald halvandet år frem.

Det tyder på, at det kan have stået på i et overlap mellem Søren Pind og Søren Pape Poulsen på justitsministerposten, der skiftede i slutningen af november 2016.

Berlingske har spurgt begge tidligere ministre, om de blev informeret af PET om sagen. Ingen af dem har dog ønsket at kommentere, hvorvidt Justitsministeriet var orienteret om sagen, og om de i så fald godkendte den brugte praksis i det konkrete tilfælde.

Søren Pape Poulsen henviser til nuværende justitsminister Nick Hækkerup, der heller ikke ønsker at kommentere sagen.

Sagen om dronekrigeren

Sagen om den libanesiske agent er kommet frem i lyset, efter at retssagen mod en række terrormistænkte indledtes i Københavns Byret for en uge siden.

Libaneseren skulle ifølge Radio24syv give PET oplysninger om Basil Hassan, der er mistænkt for attentatet på islamkritikeren Lars Hedegaard, der i 2013 blev forsøgt skudt af en mand, der gav sig ud for at være postbud.

Ifølge Danmarks Radio rejste Basil Hassan siden til Syrien, hvor han var en af hovedarkitekterne bag Islamisk Stats droneprogram. Han formodes at være død nu.

Retssagen i Københavns Byret er mod tre mænd, der skal have hjulpet med at købe og sende droner til Syrien og Basil Hassan, som den libanesiske agent altså angiveligt har hjulpet PET med oplysninger om.

På en lydoptagelse fra et møde mellem PET og den libanesiske mand fra efteråret 2017 slår politiet fast, at de på trods af at have forsøgt at hjælpe med hans asylsag i halvandet år ikke er lykkedes med det.

Men de »kan give penge – ligesom sidst« som betaling for hans oplysninger.