Indsatte i fænglser hægtes af digitaliseringen

Indsatte i lukkede fængsler hægtes af den digitalisering, der i disse år ruller ind over landet. Situationen risikerer at mindske chancerne for en god resocialisering, fortæller eksperter og politikere til Radio24syv.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som indsat i et af landets fem lukkede fængsler har man ingen adgang til internettet - med mindre man befinder sig i en undervisningssituation. Her er der adgang til et begrænset antal hjemmesider som matematik.dk og ordbogen.dk.

Men fangerne har ikke mulighed for eksempelvis at benytte deres NemID til at komme i kontakt med de sociale myndigheder, SKAT eller eksempelvis netbank. Situationen bekymrer nogle af dem, der til dagligt arbejder med at hjælpe de indsatte til at blive klar til et liv uden kriminalitet efter endt afsoning.

»Fangerne er i dag hægtet helt af, og det har konsekvenser, både socialt og når det kommer til resocialisering. Problemet bliver kun større, når alting fra 2015 skal gå via digitale medier. Det er vi ret bekymrede for, hvordan det kommer til at gå. Når der sker så voldsom en udvikling i samfundet, så skal fængslerne følge med,« fortæller Susan Henriksen, socialrådgiver på Anstalten ved Herstedvester til Radio24syv.

Vigtigt at være "normaliseret"

Hos Institut for Menneskerettigheder deler seniorforsker Peter Scharff Smith frygten for, at den øgede rolle, som internettet har fået i samfundet, risikerer at marginalisere og gøre det sværere for fangerne at blive resocialiseret. Han mener, at det er problematisk i forhold til fængselsvæsenets grundlæggende normaliseringsprincip.

»Normaliseringsprincippet siger, at fængslerne skal være så normale og ligne verdenen udenfor, så meget som det sikkerhedsmæssigt kan lade sig gøre. Det sker ikke i dag i forhold til de indsattes adgang til internettet. Pointen er ikke, at alle indsatte skal have fri internetadgang, men at man i højere grad skal tilpasse sig samfundsudviklingen udenfor,« siger Peter Scharff Smith fra Institut for Menneskerettigheder.

Begrundelsen for ikke at give de indsatte på landets lukkede fængsler fri adgang til internettet sker af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor er al internetadgang som udgangspunkt forbudt, men i undervisningssammenhæng er udvalgte sider givet fri.

S afviser regelændringer

Ifølge Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper (Ø) kunne man vende det om, så der som udgangspunkt blev givet tilladelse til søgning overalt på internettet. Men så kunne sikkerhedsmæssigt problematiske sider blokeres.

»Det er klart, at en pædofilidømt ikke skal kunne kontakte børn via nettet. Men omvendt, hvis du sidder og er dømt for noget helt andet, og skal ud i verden igen, så skal du kunne finde et arbejde og søge job via nettet. Det kan man ikke i dag, og det hjælper altså ikke til resocialiseringen,« siger Pernille Skipper til Radio24syv.

Hos regeringspartiet Socialdemokraterne mener retsordfører Trine Bramsen (S) dog ikke, at der er brug for at ændre på reglerne.

»Det må have nogle konsekvenser, når man har begået en forbrydelse, der er så alvorlig, at man ender i et lukket fængsel. Og en af tingene er, at man er udelukket og ikke kan kommunikere på samme måde, som man kan udenfor fængslerne. Jeg er ikke tilhænger af, at der skal være fri adgang til for eksempel Facebook på lukkede afdelinger. Vi må som ansvarlige politikere sørge for at beskytte ofrene, så de ikke bliver kontaktet af gerningsmanden,« siger Trine Bramsen.