Indsats mod bjørneklo og dræbersnegl er »ineffektiv« og »ukoordineret«

Indsatsen for at komme af med arter, der skader den biologiske mangfoldighed i Danmark, er lige nu ineffektiv og skal koordineres nationalt, lyder anbefalingen fra De Økonomiske Råd i en ny vismandsrapport.

Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl, Spansk Skovsnegl, Dræbersnegl og det latinske navn Arion lusitanicus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Arter som bjørneklo, dræbersnegl, hyben og rotter - såkaldte invasive arter - spreder sig som en steppebrand og skader den natur, de kommer forbi i farten. Samtidig er de ligeglade med lande- og kommunegrænser, og derfor skal den samlede indsats mod de skadelige arter i Danmark koordineres nationalt. Det anbefaler De Økonomiske Råd blandt andet i en ny vismandsrapport forud for onsdagens debatmøde i Det Miljøøkonomiske Råd.

»Undtagen for enkelte invasive arter, eksempelvis mårhunden, er den samlede indsats i Danmark ikke koordineret og kan være meget forskelligartet imellem de enkelte aktører,« står der i debatoplægget.

»Dette fører til en ineffektiv indsats, fordi de invasive arter er grænseoverskridende, og en manglende indsats eksempelvis i én kommune medfører, at indsatsen i nabokommunen bliver mindre effektiv,« står der videre.

Rapporten tager desuden fat i fire andre områder, som Det Miljøøkonomiske Råd skal se nærmere på, herunder omkostningerne ved støtte til vedvarende energi, rekreative værdier i naturen, kollektiv trafik og regeringens ressourcestrategi.

På sidstnævnte område tager De Økonomiske Råd fat i genanvendelse versus affaldsforbrænding. Her slår de fast, at tidligere udregninger for, hvad genanvendelse koster samfundet har været mangelfulde. Blandt andet er der ikke blevet taget højde for, hvad den tid, familier bruger på at sortere affald, koster samfundet.

Det kombineret med yderligere revurderinger får De Økonomiske Råd til at vurdere, at genanvendelse er 600 til 1.000 kroner dyrere for samfundet per ton affald end først antaget.

Dertil kommer, at der ikke er nogle nationale miljømæssige fordele ved genanvendelse i forhold til forbrænding, fordi der i Danmark ikke er miljømæssige problemer med afbrænding, og fordi der i forbindelse med genanvendelse vil være øget transport af affald.

Derfor kan rådet ikke anbefale, at man øger genanvendelsen af husholdningsaffald. I regeringens ressourcestrategi er det ellers et mål at øge genbruget af pap, papir, glas, metal, plast, træ og organisk affald med 50 procent.

De Økonomiske Råd foreslår derudover blandt andet at droppe tilskud til vedvarende energi og i stedet fokusere mere på CO2-udledning, ligesom de påpeger, at man ved at udlicitere togtrafikken kan opnå en samfundsøkonomisk gevinst.

Men ifølge Forbrugerrådet Tænks repræsentant i Det Miljøøkonomiske Råd bygger vismændenes anbefalinger om at stoppe både udbygning af vedvarende energi og genanvendelse af affald på alt for snævre økonomiske betragtninger og på »en illusion om, at EU har et velfungerende CO2-kvotesystem«.

»Det giver ingen mening, når vismændene anskuer miljøet, som om Danmark lå i en boble, hvor vi bare kan vælge at se bort fra, hvordan vi påvirker resten af kloden,« siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænks repræsentant i Det Miljøøkonomiske Råd.

Han er overordentlig skeptisk over for vismændenes udspil.

»Når vismændene sætter en pris på de minutter, som borgerne skal bruge på at sortere deres affald i forskellige spande og afviser affaldssortering som værende for dyr på dét grundlag, så svarer det til, at man afviser sygdomsforebyggelse med henvisning til, hvor megen tid, vi alle sammen bruger på at vaske hænder. Når en fornuftig handling bliver rutine, opfatter vi det ikke som en byrde, som vi skal kompenseres for,« siger Christian Ege.