Indbyrdes opgør gavner DF og SF

Fronterne er trukket op, og både Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard vil givet møde stor opbakning i deres respektive bagland, som kun har fået opfattelsen af modparten bestyrket.

Der findes politiske opgør, hvor begge sider vinder. Denne omvendte logik gjorde, at Uffe Ellemann-Jensen i sin tid som Venstres formand elskede at duellere med SF-formanden Holger K. Nielsen.

De to kunne debattere Europa-politik, så det bragede.

Den tidligere radikale leder Marianne Jelved arrangerede også - med stor glæde - hele turneer med DF-formanden Pia Kjærsgaard, hvor de to kunne krydse klinger og være uenige om det meste.

Fordelen ved den slags konfrontationer er, at fronterne kan trækkes skarpt op, og at parterne kan appellere effektfuldt til hver deres bagland, som så kan sidde og gyse over modpartens skrækkelige budskaber og argumenter.

Hele ideen er, at det er modpolerne, som mødes. Det ligger bestemt ikke i konceptet, at duellanterne skal lede efter fælles grund eller afsøge mulige kompromiser. Til gengæld er der ofte en fælles overenskomst om, at debatten kan afvikles med en vis humor – midt i de verbale angrebsbølger.

Det aktuelle opgør mellem Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal har dog på ingen måde været planlagt på forhånd, og der er absolut heller ikke tale om en indbyrdes aftale om at duellere sammen.

Tværtimod er dramaet blevet indledt på en højst overraskende facon:

Under den klassiske åbningsdebat i folketingssalen torsdag krævede en vred Pia Kjærsgaard pludselig en undskyldning af Villy Søvndal. Hendes anklage gik på, at unge SFUere havde chikaneret hende på Christiansborg Slotsplads, så hun havde følt sig tvunget til at fortrække og komme i sikkerhed.

Som bekendt afviste en mindst lige så fortørnet Villy Søvndal den udlægning af begivenhederne, og han kunne med henvisning til den politiske ungdomsorganisation SUF – en forkortelse for Socialistisk Ungdomsfront under Enhedslisten – konstatere, at Pia Kjærsgaard simpelthen havde taget fejl af SFU og SUF. Og hvis ikke Pia Kjærsgaard kom med en uforbeholden undskyldning, ville SF og SFU forlange en politiundersøgelse af sagen.

Dette krav blev ganske vist droppet i løbet af i går, men tilbage står, at SF vil indbringe Pia Kjærsgaard for Folketingets Udvalg for Forretningsorden, selv om tingets formand Christian Mejdahl (V) er i tvivl om, hvorvidt udvalget vil være det rigtige forum til at behandle klagen og er lidt usikker på, hvordan sagen skal tackles.

Indtil videre står påstand mod påstand. Der er vidt forskellige udlægninger af, hvad der rent faktisk skete på Slotspladsen, og helt forskellige opfattelser af, hvor truende de unge demonstranter havde været over for Pia Kjærsgaard.

Til gengæld er det ret sikkert, at begge parter kan kapitalisere på sagen.

En offensiv Villy Søvndal kan angribe Pia Kjærsgaard, som er SFs hovedfjende i dansk politik. Mange vælgere på venstrefløjen vil mene, at der er tale om en bevidst provokation, når Pia Kjærsgaard og DF-ledelsen bevæger sig ind i et stort demonstrationstog. De mener, at Kjærsgaard og DF-toppen næsten beder om ballade. Og så tror de i øvrigt ikke på, at DF-toppen for alvor er blevet chikaneret af de unge demonstranter.

I DF’s bagland vil man omvendt mene, at det er uantageligt, at deres leder ikke kan gå ned til en folkemængde for dér at gøre rede for DFs synspunkter. De vil konstatere, at det langtfra er første gang, at deres formand er blevet forfulgt og chikaneret, og de vil med gru huske tilbage på dengang, Pia Kjærsgaard måtte flygte ind i en butik for at komme væk fra en gruppe unge på Nørrebro. De ser et mønster i begivenhederne og mener, at modstanderne af Kjærsgaard går længere i forhold til netop hende, end de ville gøre i forhold til nogen anden politiker.

Sådan er fronterne trukket op, og både Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard vil givet møde stor opbakning i deres respektive bagland, som kun har fået opfattelsen af modparten bestyrket.

Tilbage står, at flere af de øvrige politikere i Folketinget mener, at der bør falde en undskyldning, når sagen bliver fuldt belyst. En af dem er Helge Adam Møller (K), der sad i formandsstolen, da Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal ramlede sammen i salen. Han forsøgte sig i går med en salomonisk opfordring:

»Hvis det skulle vise sig, at det var SFUere, der var indblandet, så er jeg sikker på, at Villy Søvndal er så meget mandfolk, at han klart tager afstand fra det. Tilsvarende bør Pia Kjærsgaard undskylde til SFU og Villy Søvndal, hvis det viser sig, at det ikke var SFUere, der chikanerede hende,« lød det fra Helge Adam Møller.

Et godt gæt er, at undskyldningen ikke kommer, og at Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard kun lige har taget hul på en lang række opgør frem mod næste valg.