Illegale indvandrere skal have egne læger

Udlændinge uden opholdstilladelse har kun ret til lægehjælp ved akut eller livstruende sygdom. Men det er fundamentalt forkert, mener Enhedslisten, Radikale og SF.

Foto: Bax Lindhardt

Illegale indvandrere skal ikke længere leve en skyggetilværelse i Danmark, hvor de kun har ret til lægehjælp, hvis de bliver ramt af en akut eller livstruende lidelse. Sådan lyder kravet fra de Radikale, SF og Enhedslisten.

De vil nu have den nye sundhedsminister, Astrid Krag (SF), til at se på muligheden for at åbne flere klinikker for illegale immigranter, ligesom den Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Lægeforeningen siden august har drevet i København.

Som sundhedsloven er i dag, har de såkaldt papirløse indvandrere hverken ret til forebyggende behandling eller hjælp til kroniske lidelser.

Kvinder uden opholdstilladelse kan derfor ikke blive scannet under deres graviditet, illegale indvandrere med diabetes kan ikke gå til kontrol for deres sygdom, og skulle de brække benet, kan de godt få gips på, men ikke få undersøgt, om knoglen er helet.

Gik med ubehandlet brok i et år

Hos projekt »Udenfor« har gadeplansmedarbejderne gennem det seneste år haft kontakt med over 100 hjemløse udlændinge. De har typisk opholdstilladelse i et andet EU-land, og da de ikke har dansk CPR-nummer, har de kun ret til akut hjælp.

Og det er et stort problem, siger gadeplansmedarbejder Maj Kastanje. Flere af de papirløse udlændinge har nemlig alvorlige psykiske lidelser, infektioner eller småskavanker, der uden behandling kan blive livstruende.

»Vi havde f.eks. en mand, der blev opereret og fik clips i benet. Da operationen var overstået, var det ikke længere akut, så han fik bare en tang med, så han selv kunne fjerne clipsene,« fortæller hun. Efter operationen gik der infektion i benet, så manden måtte opereres igen.

»En anden mand gik med brok i lysken i over et år. Han kunne først blive opereret, da han hverken kunne gå, spise eller drikke,« siger Maj Kastanje, der også fortæller om udlændinge med psykoser eller svære depressioner, som bliver udskrevet uden udsigt til videre behandling, »så snart de ikke er akut til skade for sig selv eller andre,« siger hun.

Ingen skal dø på gaden

Ingen kender det eksakte antal papirløse udlændinge i Danmark, men organisationer og myndigheder anslår, at tallet ligger på mellem 1.000 og 5.000.

Det anslås, at der lever mellem fem og otte millioner papirløse migranter i EU. De befinder sig især i Sydeuropa, hvor der er stigende fokus på deres problemer med at få lægehjælp.Og det skal vi også have i Danmark, lyder det nu fra rød blok.

»Vi er nødt til at tage en etisk diskussion, om hvorvidt vi skal række hånden ud til disse mennesker. Jeg mener, at vi er forpligtede til at sikre at ingen mennesker dør i vores gader,« siger formanden for Folketingets socialudvalg, Özlem Sara Cekic (SF).

Sundhedsordfører Camilla Hersom (R) forventer, at de tre regeringspartier nemt kan blive enige om, at alle skal have ret til lægehjælp.

»Folk har krav på behandling, uanset deres opholdsgrundlag,« siger hun.

Enhedslistens frontfigur, Johanne Schmidt-Nielsen, har en klar forventning om, at den nye regering markant vil forbedre adgangen til lægehjælp for personer uden opholdstilladelse.

»Vil de ikke selv tage problemet op, så må Enhedslisten tage det op med dem,« siger hun.

Sundhedsministeren vil se på problemet

Men det behøver hun ikke, lyder det fra sundhedsminister Astrid Krag.

»Jeg tager gerne en nærmere snak med ordførerne om, hvad de gerne vil have belyst. Det vil jo helt grundlæggende blandt andet være nyttigt at få tal på, hvor stort et omfang problemet faktisk har. Men jeg kan sige med det samme, at så vidt jeg har forstået, er lægeklinikkens virksomhed lovlig, så muligheden for at udbrede klinikker som den i København er fuldt til stede,« siger Astrid Krag.

Hun understreger, at lægeløftet om fortrolighed skal gælde, så syge kan få behandling på klinikken uden at blive meldt til politiet.B

INFOshop: Danskernes holdning til indvandrere gennem 20 år