Igen konservativt flertal i Vallensbæk

Borgmester Henrik Rasmussen vinder sin første egen sejr - trods lille tilbagegang.

Henrik Rasmussen fortsætter som konservativ borgmester i Vallensbæk Kommune. Arkivfoto: Asger Ladefoged, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den lille Vallensbæk Kommune på den københavnske vestegn fortsætter som konservativ højborg.

Borgmester Henrik Rasmussen vandt tirsdag sit første valg og sikrede sig absolut flertal med 52,5 procent af de afgivne stemmer, svarende til 4.306 konservative stemmer. Det er en beskeden tilbagegang på 0,7 procent.

Socialdemokraterne blev kommunens næststørste parti med 21,5 procent - en tilbagegang på 2,6 procent. Dansk Folkeparti bliver tredjestørste parti med 10,3 procent af stemmerne, en fremgang på 2,6 procent. Derudover fik De Radikale 2,1 procent (en fremgang på samme 2,1 procent), SF gik 4,1 procent tilbage til 4,9 procent, Gydas Liste sikrede sig 0,7 procent (det samme i fremgang), Liberal Alliance fik 1,9 procent (det samme i fremgang), og Venstre samlede 6,1 procent af stemmerne (0,1 procents fremgang.

Overtog midt i perioden

Den 42-årige Henrik Rasmussen, som tidligere arbejdede som bygherrerådgiver, overtog 7. april 2010 borgmesterkæden i Vallensbæk, da kommunens mangeårige førstemand, Kurt Hockerup, uventet døde 29. marts. Kurt Hockerup var gennem mange år synonym med Vallensbæk og markerede sig selv og sin kommune bredt i offentligheden. Dermed lykkedes det også Vallensbæk at undgå at blive lagt sammen med andre kommuner, selv om kommunen kun har 14.800 indbyggere og dermed under den grænse, som blev fastlagt ved kommunesammenlægningen i 2007.

Henrik Rasmussen har et par gange afløst i Folketinget.

11.332 vælgere i Vallensbæk kunne stemme. Det valgte 73 procent at gøre.