Ifølge WHO skal alle med symptomer på coronavirus testes – det droppede Danmark i sidste uge

I sidste uge gik de danske myndigheder væk fra den strategi, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler. Sundhedsministeren forklarer, at myndighederne foretager samme mængde undersøgelser som før strategiskiftet. Og antallet af test vil stige, for Danmark har netop indkøbt flere testmaskiner, lyder det fra ministeren.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er det bedste, lande kan gøre for at bekæmpe coronavirus, at teste alle personer, der har symptomer.

Sådan lyder det helt klare budskab fra organisationen på en netop afholdt pressekonference.