I Venstre har Løkkes nye bog vakt dyb bekymring – nervøsiteten i partiet var dog langt værre for seks år siden
Politiske biografier og portrætter har det med give anledning til urolig nattesøvn og ængstelse i partierne på Christiansborg længe inden selve udgivelsen. Lars Løkke Rasmussens nye erindringsbog er ingen undtagelse. Men de bange anelser når denne gang ikke samme flyvehøjde, som da to journalister fra dagbladet B.T. for seks år siden barslede med en bog om selvsamme Venstre-politiker. Dengang trådte både Løkke og flere advokater til.