Han satte ord på vores tanker, bekymringer for magtens udøvelse og vores adfærd under den to år lange coronakrise. Dengang stod professor i statskundskab Michael Bang Petersen i spidsen for det såkaldte HOPE-projekt, som undersøgte og analyserede danskernes holdninger til pandemien og dens konsekvenser.
For tre år siden fik Michael Bang Petersen en særlig opgave af regeringen: Lav en tilstandsrapport på det danske demokrati, en ny magtudredning.