I sidste øjeblik landede politikere en redningsplan for nordsjællandsk festival – dagen efter kvitterede formand med gratis billetter

Byrådsmedlemmerne i Gribskov Kommune får tilbudt en gratis dagsbillet til Musik i Lejet. Ekspert vurderer, at det er ulovligt at modtage, men borgmester og politikere afviser, at der skulle være et problem. En direktør i kommunen er dog lodret uenig.

Man skal være utrolig heldig, hvis man skal have en billet til den populære festival Musik i Lejet. Medmindre man er politiker i Gribskov Kommune. Linda Kastrup

Igen i år har den omstridte festival Musik i Lejet været centrum for en ophedet konflikt mellem kommunen og en gruppe lokale, der er godt trætte af larm og støj.

Trods indædt lokal modstand landede der i sidste øjeblik en ny lokalplan i sidste uge, som muliggjorde festivalen i den nordsjællandske kystby.