I regeringens bakspejl: Homorygter, vælgerflugt og store reformer

Onsdag mødes Folketingets medlemmer til afslutningsdebat og lukker dermed formelt det politiske år ned. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kan se tilbage på et politisk år, der trods alt sluttede bedre, end det begyndte.

Foto: Keld Navntoft. Det har været et begivenhedsrigt år for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Læs mere
Fold sammen

Skattesagen 

»Det er ikke sandt. Og det bliver aldrig sandt.« (Statsminister Helle Thorning-Schmidt i Politiken 25. august 2012)

Statsministeren tog sig selv af prologen. Få dage inde i den nye politiske sæson dementerede Helle Thorning-Schmidt rygter om, at hendes mand, Stephen Kinnock, skulle være homoseksuel – velvidende, at det med stor sandsynlighed ville komme frem i den skattesagskommission, der to uger senere skulle begynde sine høringer i jagten på de personer, der lækkede fortrolige papirer om parrets skatteforhold i 2010.
 
Skattesagskommissionen er en vindersag hos S. Anderledes er det hos Venstre, hvor især eks-skatteminister Troels Lund Poulsen har haft svært ved at løbe fra en stor interesse i statsministerparrets skatteforhold.
 
Siden har en anden kommission, statsløsekommissionen, stjålet billedet. Hvad vidste skiftende ministre om indfødsretskontorets fejlagtige behandling af ansøgninger fra statsløse? Begge kommissioner: Fortsættelse følger.

SF i åbent opgør

»Jeg er en bedre formand og minister om et år« (SF-leder Annette Vilhelmsen i Berlingske 19. januar 2013)

SFs medlemmer sendte et vink med en vognstang til afgående formand Villy Søvndal og hans følge af unge SFere – også kaldet »Børnebanden« – og valgte 13. oktober den ukendte Annette Vilhelmsen som ny formand for SF. Partiet skal samles, sagde Vilhelmsen i sin sejrstale og fyrede kort efter Søvndals fortrolige, skatteminister Thor Möger Pedersen. 

Så krakelerede partiet. Næstformand Mathias Tesfaye sagde farvel og goddag til Socialdemokraterne. Politisk ordfører Jesper Petersen, EU-parlamentariker Emilie Turunen og flere andre gjorde det samme. Mens støtterne i partiet holdt hånden over Vilhelmsen, har flere savnet en klar retning og visioner fra den nye formand. I Kjerteminde Avis lagde hun sig ud med erhvervslivet, men vælgerne er ikke vendt tilbage fra Enhedslisten. Fire procent i snit, viser målingerne. En ny sæson med rene tavler og en hurtig ministerrokade, ja tak.

S-krise

»Det er afgjort forkert at betragte os som et venstrefløjsparti« (Finansminister Bjarne Corydon (S) til det politiske magasin RÆSON 26. februar 2013)

Socialdemokraterne står til den laveste tilslutning i 115 år. Hvorfor? Siden årsskiftet har regeringens reformkurs skabt bølgegang i vælgerhavet og baglandet, særligt da man sænkede selskabsskatten med de borgerlige og finansierede det af besparelser på de offentlige udgifter, SU og kontanthjælp. Initiativer, der også skabte store konflikter i toppen af regeringen mellem beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og statsminister Helle Thorning-Schmidt, bl.a. fordi et læk af nyheden om selskabsskattelettelserne faldt sammen med Frederiksens kontanthjælpsreform. Udtalelser fra finansministeren om, hvorvidt Socialdemokraterne overhovedet befinder sig på venstrefløjen, gjorde ikke protesterne mindre. 

Venstrefløj eller ej – Socialdemokraterne må håbe, at reformerne vil virke til gavn for vækst og beskæftigelse inden næste valg, hvis de skal undgå den truende vælgerlussing

Kold luft fra støttepartiet


»Sådan er det jo«
(Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager om de udfaldstruede dagpengemodtagere 15. august 2012)

Folketingsåret begyndte iskoldt mellem regeringen og Enhedslisten. Og det blev kun køligere, ikke mindst grundet dagpengeproblematikken, der året igennem har redet regeringen som en mare. Med en uddannelsesordning til de ledige lykkedes det at indgå en finanslov med EL, men på et utraditionelt solopressemøde slog Johanne Schmidt-Nielsen fast, at aftalen »ikke løser dagpengeproblematikken«. 

Og problemerne voksede. Regeringen måtte i januar opjustere skønnet over de tusindvis af udfaldstruede markant, mens R-leder Margrethe Vestager holdt fast i den hårde kurs over for de udfaldstruede. Om det var internt pres og trusler fra Enhedslisten, fagbevægelsen og baglandet, der førte til sidste uges dagpengeaftale, står hen i det uvisse.

Sikkert er det, at regeringen har skabt arbejdsro og lunet op under støttepartiet. Men de centrale spørgsmål om dagpengesystemet er fortsat ikke blevet besvaret, kun udskudt til næste år med nedsættelsen af en dagpengekommission.

Lærerkonflikt

»Det er ikke et indgreb, men et overgreb« (Lærerformand Anders Bondo Christensen på Christiansborg Slotsplads 25. april 2013)

Det er næppe sket før, at en regering på få uger laver to lovindgreb i arbejdsmarkedskonflikter. Men det skete dette forår. Mest omdiskuteret var lærerkonflikten, der betød lockoutede lærere og tusindvis af skolebørn, der i fire uger ikke kunne komme i skole, før end regeringen greb ind og bl.a. ophævede de særlige arbejdstidsregler. 

Forud gik et hektisk forløb med vedholdende beskyldninger om aftalt spil, utidig indblanding og angreb på »den danske model«. Kritikerne betonede, at regeringens folkeskolereform – som forhandles på plads i disse dage – var afhængig af, at KL fik deres vilje over for Danmarks Lærerforening. Mistanker, der fik næring af, at finansministeren havde holdt møder med KL forud for forhandlingerne, hvilket også blev underkastet kritiske blikke i Finansudvalget. Tidspunktet for indgrebet skabte uenighed i regeringstoppen, hvor Margrethe Vestager gerne havde set, at man ventede. Det gjorde man ikke.