Claus Hjort Frederiksen (V) har siden januar måned gået rundt og været en bekymret mand. Måske ikke sådan hele tiden og hver morgen, når han vågnede. Men overordnet bekymret for det trusselsbillede, der tegner sig mod Danmark.

På det tidspunkt havde den mangeårige finansminister siddet knap to måneder som forsvarsminister, efter VLAK-regeringen var blevet dannet i november sidste år. Og efter mange drøftelser med forsvaret og efterretningstjenester stod en »skræmmende trussel, som Hjort kaldte det i et interview med Berlingske, klar for ham.

»Der tegner sig et meget alvorligt og skræmmende trusselsbillede direkte mod Danmark,« sagde han og pegede direkte på Rusland og Vladimir Putins aggressive adfærd med militær oprustning og angreb mod Ukraine.

»Jeg er født lige efter Anden Verdenskrig. Jeg voksede op, levede og var selv værnepligtig under Den Kolde Krig. Jeg troede jo, at vi efter 1989, hvor mure faldt, nu levede i en ny og mere sikker verden. Der er det meget skræmmende at konstatere, at det rent faktisk ikke tilfældet, og at truslen er kommet tilbage på europæisk grund,« lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

Siden har Hjort talt om det trusselsbillede adskillige gange. Og det er på det bagtæppe, at han sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag præsenterer et længe ventet udspil til et nyt forsvarsforlig for perioden 2018-2022.

»Et stærkt værn om Danmark«, hedder forslaget, som regeringen vil forsøge at forhandle på plads med de øvrige partier i det nuværende forsvarsforlig, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de Radikale.

Hvad skal man så holde øje med i udspillet? Her er fem væsentlige områder:

Beløbets størrelse og andelen af BNP

Danmark har ligesom størstedelen af NATOs 29 medlemslande længe været under pres fra NATO-ledelsen og især USA for at øge sit forsvarsbudget. I 2014 blev alliancelandene på et topmøde i Wales enige om at arbejde med en målsætning om at bruge mindst to procent af sit lands BNP på forsvaret. Ved de senest opdaterede tal fra 2016 levede kun USA, Grækenland, Storbritannien, Polen og Estland op til den målsætning, mens Danmark var langt fra med kun 1,14 procent af BNP.

Både USAs forhenværende præsident Barack Obama og siden Donald Trump har adskillige gange lagt massivt pres på for at få NATO-landene til at øge investeringerne. Trump såede på et tidspunkt tvivl om, hvorvidt NATO-lande med et budget under de to procent kunne regne med støtte fra USA, hvis de skulle komme under angreb, og USAs forsvarsminister James Mattis sagde på et topmøde i Bruxelles i februar, at USA ville »moderere« sit engagement i NATO, hvis ikke flere lande nåede målsætningen.

Siden er der trukket lidt i land, men der er ingen tvivl om, at man i NATO og USA vil holde nøje øje med, hvor meget det »substantielle« løft af forsvaret, som der står i regeringsgrundlaget, vil blive på.

Også selvom Danmarks øgede vækst trækker andelen af BNP ned, og et løft i kroner og ører derfor ikke nødvendigvis slår særligt stærkt igennem på andelen af BNP. Det er blandt andet derfor, at Grækenland efter flere års økonomisk nedtur ligger højt, når man måler forsvarets andel af BNP.

Det nuværende budget på forsvaret er i 2017 på 21,3 milliarder kroner.

Ændring af forsvarets fokus og materiel

Det danske forsvar har efter afslutningen på Den Kolde Krig ændret sig, så det i dag hovedsageligt er indrettet til at operere på internationale missioner, som det har været tilfældet i Afghanistan og Irak.

Med den nye trusselssituation har Claus Hjort Frederiksen åbent talt om, at der skal fokuseres mere på et forsvar, der nok ikke skal forsvare Danmarks grænser, men som vil være fokuseret mod det mere regionale område omkring Østersøen.

Derfor vil der komme ændringer i den måde, forsvaret skal operere på. Der har været talt om en stor brigade, der skal kunne sættes ind forskellige steder i verden.

Til Politiken sagde Hjort i september, at en brigade på 4.000 danske soldater over længere tid vil skulle kunne operere selvstændigt på missioner i udlandet.

»Vi skal opbygge en brigade, som kan operere uden for landets grænser. I princippet overalt i NATO’s område, men mest sandsynligt omkring de baltiske lande. Den skal kunne forsvare sig mod flyangreb, der skal være et føringshovedkvarter og en masse ting. Det er flere pansrede mandskabsvogne, kampvogne, artilleri og missiler, der kan skyde angribende fly ned. Den skal kunne operere i længere tid,« sagde han.

Det højeste antal, som Danmark hidtil har kunnet mønstre i en brigade, er ifølge Henrik Breitenbauch, leder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, et lille stykke over 1.000 mand.

Samtidig vil en brigade, der skal kunne operere helt uafhængigt, kræve massive materielle investeringer.

Det har også været nævnt, at de danske fregatter skal udstyres med langtrækkende missiler, så Danmark kan opbygge et områdeluftforsvar, primært i Østersø-regionen.

Derudover har det været et ønske fra de Konservative, at man anskaffede ubåde, som kan patruljere i Østersøen. Et mere realistisk scenario er nok, at der anskaffes udstyr til at bekæmpe ubåde i eget farvand.

En øget værnepligt?

Mens regeringen på de fleste store træk har været enige i retningen for udspillet til et nyt forsvarsbudget, har værnepligten både internt og udadtil været en stor knude for Hjort at få løsnet op.

På den ene side har han haft de Konservative, der har villet fordoble værnepligten fra de i dag omkring 4.200 – hvor 98,6 procent sidste år var frivillige – til 8.000, samtidig med at forløbet forlænges til otte måneder. Her er de Konservative meget på linje med Dansk Folkeparti, der har det som mærkesag, at værnepligten øges - gerne til 10.000.

På den anden side har Liberal Alliance stået og ønsket værnepligten helt afskaffet.

Hjort selv har luftet, at han er tilhænger af en øget værnepligt, hvilket fik udenrigsminister Anders Samuelsen til at gå i rette med forsvarsministeren offentligt og sige, at en øget værnepligt ikke er regeringens politik.

Men nu er de internt blevet enige om noget, og man skal her lægge mærke til længden af værnepligten og antallet af værnepligtige, men også at uddannelsen ændres, så den kommer til at fokusere mere specifikt på andre opgaver, som de værnepligtige kan bistå den professionelle hær med, f.eks. beredskab eller bevogtning.

Sikring mod cyberangreb

Allerede i januar snakkede Hjort også om, at truslen mod Danmark fra cyberangreb er alvorlig, og at statsstøttede russiske hackergrupper truer Danmark og vil »blande sig i vores demokratiske processer«. Bl.a. ved at angribe hospitaler og forsyningsselskaber.

Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste har da også ved flere lejligheder karakteriseret truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod Danmark som »meget høj«.

Truslen blev bekræftet, da en rapport fra Center for Cybersikkerhed i april slog fast, at ansatte i forsvaret havde fået hacket deres email af en statsstyret russisk hackergruppe. Gruppen havde ikke fået adgang til information af højeste sikkerhedskarakter, men til oplysninger, der kunne »misbruges til forsøg på rekruttering, afpresning eller til planlægning af yderligere spionage«, som der står i rapporten.

Derfor er det hævet over enhver tvivl, at udspillet vil indeholde flere tiltag, der skal værne mod cyberangreb, og det bliver interessant at se, om det vil indeholde tiltag, der udvider Center for Cybersikkerheds beføjelser.

En rapport fra Forsvarsministeriet har peget på områder, hvor den nuværende lov begrænser efterretningstjenestens muligheder for at yde en optimal indsats mod cyberkriminalitet og cyberspionage.

Blandt tiltagene i rapporten var adgang til bl.a. patientjournaler og Folketingsmedlemmers emails, men det er vigtigt at understrege, at det var en rapport, der pegede på alle tænkelige muligheder - og langt fra sikkert er noget, der vil være en del af udspillet.

Forsvaret som del af terrorberedskab

Som bekendt er forsvaret allerede i dag involveret i terrorindsatsen, efter soldater 29. september blev sat ind for at bevogte jødiske institutioner.

Hjort har snakket åbent om, at forsvaret kunne komme til at spille en større rolle i det danske terrorberedskab, og Justitsministeriet kommer snart med et lovforslag, der skal gøre det juridiske grundlag klarere, så soldater lettere kan indgå i et samarbejde med politiet i civilsamfundet ved f.eks. terrorangreb.

En rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet kortlagde sidste år, at grundlaget for, at soldater kan bistå politiet, er uklart. I Frankrig har man ændret loven, efter at soldater under det store terrorangreb i Paris i november 2015 nåede hurtigt frem til spillestedet Bataclan, hvor terrorister var i gang med en massakre. Men på grund af et uklart juridisk grundlag blev de aldrig sat ind mod terroristerne, der dræbte 89 mennesker på Bataclan.

Det er derfor værd at holde øje med, om der kommer et udspil i forhold til at udvide forsvarets indsats hvad angår terrorbevogtning og i forhold til at blive sat ind, hvis Danmark rammes af et større terrorangreb som det i Paris.

Ud over de nævnte ting vil udspillet også berøre forsvarets rolle i Arktis, der vil være forslag til effektiviseringer i forsvaret og nye principper for forsvarets muligheder for selv at træffe beslutninger om f.eks. indkøb af noget militærudstyr.

Udspillet præsenteres onsdag klokken 11.30 i Spejlsalen i Statsministeriet.