Meldingen om et gennembrud i fredsforhandlingerne mellem Israel og Hamas blev modtaget med jubel i gaderne i både Gaza og Israel.

Torsdag kunne USAs præsident Donald Trump meddele, at både Israel og Hamas var gået med til første del af hans 20-punkts plan for fred. Første fase indebar, at Hamas skulle frigive alle gidsler, mens Israel skulle trække sig tilbage. Desuden er en våbenhvile trådt i kraft.