Godmorgen og velkommen til tirsdagens politiske morgenpost. 

Vi begynder dagen med en dyster forudsigelse for demokratiet, som vi kender det.

I en ny bog udpeger den kendte tv-vært og tidligere politiske rådgiver Søren Lippert tre udfordringer så store, at han har svært ved at se, hvordan vores nuværende samfundsinstitutioner overlever. 

Konkret handler Lipperts tre teser om vælgernes troløse adfærd, de etablerede mediers udfordringer med sociale mediers fremvækst, og ikke mindst mener Lippert, at tilliden til de statslige institutioner er udfordret. 

»Når der er nogen, der kommer og siger, at corona er farligt, og vi skal lukke alle restauranter, ville vi for 50 år siden have sagt: 'Fint nok, det gør vi.' I dag siger nogle grupper: 'Det tror vi ikke er rigtigt.' Og hvis man for 50 år siden fik en cancerdiagnose, ville patienten sige: 'Tak, hr. læge, jeg gør nu, hvad De siger.' I dag går rigtig mange patienter selv hjem på nettet og finder deres egen viden og en diagnose og en behandling i Tyskland, de vil have,« siger Søren Lippert i et interview til Berlingske. 

Men trods udfordringer og dystre fremtidsudsigter for nogle af det moderne demokratis bærende søjler er Lippert ikke dommedagsprofet: Bare fordi demokratiet i sin nuværende form hører op, betyder det ikke, at det, der træder i stedet, er det rene ragnarok. 

Du kan læse hele interviewet med Søren Lippert her, hvor du også finder forfatterens bud på tre scenarier, der kan træde i stedet for vores nuværende demokrati. 

Få det politiske overblik hver dag

Nyhedsbrevet »Politisk morgenpost« er dit daglige skud af politiske opdateringer, analyser fra de fremmeste profiler og spændstige #dkpol-debatter.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. I periode med folketingsvalg, kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Dagens ideologiske vandkamp 

Vi iler videre til en noget mere konkret debat, der fylder i flere af morgenaviserne denne tirsdag. 

For selvom det efterhånden er ved at være en gammel traver, er debatten om kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller endnu en gang blusset op. 12 ud af landets 98 kommuner tilbyder svømmetilbud, hvor mænd er forment adgang fra hallen. 

Og det er ganske udansk, hvis man spørger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). 

Anderledes forholder den radikale rådmand fra Aarhus Rabih Azad-Ahmad sig til diskussionen. Han mener ikke, at der er noget galt i, at kvinder kan få lov at benytte sig af offentlige svømmehaller uden mænd i nærheden. 

Men i et interview til Berlingske kobler ministeren nu direkte den aarhusianske rådmands religiøse overbevisning sammen med hans politiske.

»At Rabih Azad-Ahmad vil hive sine egne religiøse normer ned over Aarhus Kommunes svømmehaller, er langt ude.«

Selv kalder Rabih Azad-Ahmad det »upassende«, at Kaare Dybvad Bek tillægger ham religiøse motiver.

»Når jeg udtaler mig om politik, er det som radikal og intet andet,« siger Rabih Azad- Ahmad.

Rådmand for kultur og borgerservice Rabih Azad-Ahmad understreger, at han holder politik og religion adskilt. 
Rådmand for kultur og borgerservice Rabih Azad-Ahmad understreger, at han holder politik og religion adskilt.  Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I DGI er man dog mere på Azad-Ahmads hold. Til Jyllands-Posten siger landsformand Charlotte Bach Thomassen, at man i DGI ser på kønsopdelt svømning som et middel til at få flere med til at dyrke idræt. 

»Vores udgangspunkt er, at vi med kønsopdelt svømning får fat i nogle målgrupper, som ellers ikke ville få adgang til foreningslivet. Det er ikke et religiøst udgangspunkt, vi har. Vi tager nogle hensyn for at nå nogle piger, som vi så kan invitere ind i det danske foreningsliv og lære om danske værdier og dansk foreningskultur.«

Dagens retoriske justering 

Spørgsmålet er dog imidlertid, hvor meget tid til svømning der bliver for den enkelte dansker.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har igen og igen opfordret danskerne til at tage et opgør med tanken om at arbejde mindre. I foråret 2023 opfordrede statsministeren »alle mulige mennesker« til at droppe forhåbningerne om at få lov at arbejde mindre: 

»Glem det, venner. Glem det,« lød det dengang. 

Og så sent som for et par uger siden satte hun danskernes arbejdsvillighed op over for russernes krigsøkonomi. 

»Samlebåndene kører i Rusland 24/7. Og den diskussion, jeg hører mest om i Europa, er, at vi gerne vil arbejde mindre. Men der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret. Russerne går ikke hjem. De fortsætter.«

Men nu justerer statsministeren sin linje. 

I et interview i DR-programmet »Deadline« afviser Mette Frederiksen at have lavet en direkte kobling mellem krigen i Ukraine og danskernes arbejdsvillighed. Hun fastholder dog, at der skal ske et opgør med, hvad hun betegner som en »stemning« af, at det skal være sjovt at gå på arbejde. 

»Grundlæggende skal vi da have lyst til at gå på arbejde – det tror jeg også, de fleste af os har – men jeg vil opponere imod den der stemning af, det hele skal være sjovt og lystbetonet, fordi det tror jeg simpelthen ikke vores liv er.« 

Dagens korte historier

  1. 18 millioner kroner. Så meget koster det at få repareret en elevator i Folketinget. Bevares, det er ikke en hvilken som helst elevator, der er tale om. Derimod drejer det sig om den såkaldte paternoster, der både blandt politikere og gæster i parlamentet er et kært indslag. Derfor har Folketingets Præsidium besluttet at investere i en ganske kostelig restaurering. Det skriver Politiken, som også har spurgt Folketingets formand, Søren Gade (V), til prisen, hvortil han svarer: »Jeg forstår ikke en skid af det.«

  2. Det går tilsyneladende ikke stille for sig, når de to partiformænd Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr (SF) mødes i offentligheden. Det fortæller sidstnævnte i Ekstra Bladets podcast »Øverste Hylde«. Pia Olsen Dyhr nævner konkret et eksempel, hvor de to politikere har været ude at spise sammen, og ifølge Pia Olsen Dyhr kunne restaurantens øvrige gæster ikke undgå at bemærke, at de to godt kan lide at diskutere politik. 

Dagens program 

Gruppemøder 

  • 10.15-12.30: Alternativet

  • 10.45-13.00: Socialdemokratiet

  • 11.00-13.00: Radikale Venstre

  • 11.00-13.00: Liberal Alliance

  • 11.00-13.00: Socialistisk Folkeparti

  • 11.00-13.00: Moderaterne

  • 11.00-13.00: Det Konservative Folkeparti

  • 11.30-13.00: Danmarksdemokraterne

  • 11.30-13.00: Venstre

  • 12.00-13.00: Dansk Folkeparti

Kirkeminister Morten Dahlin markerer besættelsesdagen

Klokken 09.00: På årsdagen for Besættelsen 9. april 1940 markerer kirkeminister Morten Dahlin (V) dagen i Mindelunden. Her vil kirkeministeren lægge en krans ved monumentet til minde om de faldne modstandsfolk.

Klokken 13.00: Møde i salen 

I dag er der møde i Folketingssalen. På dagsordenen er eventuel afstemning om forslag fremsat under F 12 om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen, og F 25 om initiativer, der skal sikre børn en tryg hverdag i folkeskolen.