Det medførte mere end et enkelt hævet øjenbryn, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for nylig kædede Østerbro-borgere sammen med de kritiserede arbejdsforhold hos internetsupermarkedet Nemlig.com.
Blandt de undrende var De Radikales Kristian Hegaard, som havde svært ved at se, hvorfor ministeren udpegede »den absolut øvre middelklasse, der måske bor på Østerbro«, som en del af forklaringen på arbejdsforholdene, og virksomheden selv anførte da også hos Berlingske, at man ikke bragte flere varer ud på Østerbro end andre steder i Storkøbenhavn.