Valget var stort set kun lige udskrevet i fjor, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom med den første store politiske melding i valgkampen.

I en tale ved Dansk Erhvervs Årsdag i København 8. maj bedyrede Venstre-formanden, at hans parti, såfremt man genvandt regeringsmagten, ville skrue markant op for velfærden. Faktisk ville man give et decideret »velfærdsløfte« til vælgerne på hele 69 mia. kr. frem mod 2025.