I den blå fortælling er Lars Løkke skurken. I sin egen er han et korrektiv
Moderaterne har fået »en ny chance«, og den skal bruges på at trække regeringen i en mere »liberal« retning.

Moderaterne har fået »en ny chance«, og den skal bruges på at trække regeringen i en mere »liberal« retning.

Det var et glad medlem af den moderate folketingsgruppe, der forud for partiets sommergruppemøde på Aggersvold Gods henvendte sig til de ventende journalister.
»Hvem af jer er det, der har skrevet overskriften om, at vi afholder et sommergruppemøde uden skyggen af personsager?« spurgte han med et glimt i øjet.