Det er mere end ti år siden, at selskabsskatten er sænket, og regeringens skatteaftale torsdag modtages derfor med stor tilfredshed hos arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Med en specifik tak til Dansk Folkeparti, som lagde stemmer til det aftaleudspil, som hverken røde oppositionspartier eller de øvrige borgerlige partier ville støtte.

Politisk direktør i DI Morten Høyer er "kisteglad" over aftalen.

- Dansk Folkeparti er med til at sikre, at der kommer en aftale, og det er simpelthen så vigtigt for os. Det er stærkt og modigt af dem.

- De skaber bedre vilkår for dansk erhvervsliv og dermed også for samfundet, der kan blive rigere, siger han.

Sidst selskabsskatten blev sænket var også med en socialdemokratisk statsminister i spidsen, dengang Helle Thorning-Schmidt. Det var i 2013, da skatten blev ændret fra 25 til 22 procent.

Modsat i den aktuelle skatteaftale blev "Vækstplan DK" for 13 år siden støttet af både Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

Den aftale, som Dansk Folkeparti har indgået torsdag, er en aftale, som alle de borgerlige partier burde kunne skrive under på - ifølge partiets finansordfører.

- Det her er en borgerlig skatteaftale, som så bliver suppleret af en mega rød finanslovsaftale, som vi jo ikke er med i, siger Anders Visitsen (DF).

Som led i aftalen har Dansk Folkeparti imidlertid skrevet under på, at de vil støtte, at SU'en forringes for nogle hjemmeboende, som er en del af regeringens finanslov for næste år.

- Jeg synes egentlig heller ikke, at det er jordens bedste ide, men det er så det Socialdemokratiet og SF mener, man skal gøre for at finansiere mellemskatten og toptopskatten, og det må jeg leve med, siger Vistisen.

Danmark har de senere år ifølge den politiske direktør i DI været begunstiget af en stærk økonomi, hvor man har haft råd til velfærd og markant større regninger til forsvaret.

Men der er brug for mere, end det regeringen og DF leverer i dag, påpeger arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen.

- Vi siger bare, at hvis det skal fortsætte, så er man nødt til at investere i erhvervslivets konkurrenceevne, fordi de andre lande, de bevæger sig også og laver også bedre vilkår, siger Morten Høyer.

RITZAU