I dag bliver »danmarkshistoriens mest misforståede lovforslag« vedtaget

Danmark bliver blandt de mest restriktive EU-lande, når det handler om familiesammenføringer, når regeringens udlændingestramninger vedtages i dag. UNHCR kritiserer, og ifølge Institut for Menneskerettigheder styrer Danmark mod et nederlag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN. Asylansøger Mohamad Salai i Næstveds teltlejr for flygtninge.
Læs mere
Fold sammen

Det kan godt være, at smykkesagen har trukket internationale overskrifter, og at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kaldt det bagvedliggende lovforslag for »danmarkshistoriens mest misforståede«. Men spørger man i Institut for Menneskerettigheder, er smykkedelen langtfra Danmarks ømmeste punkt i L87 – det lovforslag, der blev præsenteret af regeringen i november, og som ventes vedtaget i dag.

Derimod er reglerne om familiesammenføring i lovforslaget efter alt at dømme blandt de mest vidtgående i EU, og ifølge Institut for Menneskerettigheder vil de føre til et nederlag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Vi har ikke kunnet identificere lande, der har tilsvarende regler. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at der er andre lande, der har noget tilsvarende. Vi har drøftet det med UNHCR (FNs Flygtningehøjkommissariat, red.), som heller ikke har kendskab til, at andre EU-lande er gået lige så langt. Vi kan med sikkerhed sige, at Danmark på dette felt ligger meget langt fremme på europæisk plan,« siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt Danmark vil tabe en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller ej. Spørgsmålet er, hvor lang tid der vil gå. Tidspunktet afgøres af, hvornår en flygtning lægger sag an – og vejen gennem retssystemet. Men instituttet er klar til at indtræde i en sag til støtte for flygtningene.

Vil berøre 20 procent

Omkring 20 procent af flygtningene vil være omfattet af de nye regler for familiesammenføring. Før en sag om afslag på familiesammenføring kan vurderes af Menneskerettighedsdomstolen, skal den afgøres i Udlændingestyrelsen og dernæst Udlændingenævnet.

Herefter skal den igennem hele det danske retssystem, inden den kan indbringes for Menneskerettighedsdomstolen. Det vil tage mindst to år, formentlig tre, vurderer Jytte Lindgård, formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater.

Ved fremlæggelsen af L87 i november stod integrationsminister Inger Støjberg (V) ved, at der var »en vis procesrisiko« forbundet med det. Det betyder, at regeringens egne embedsmænd ser en reel risiko for, at Danmark kan tabe en sag ved Menneskerettighedsdomstolen.

Men i mellemtiden kan Danmark »nyde fordel« af loven, fordi den kan virke afskrækkende på asylansøgere, der overvejer at søge til Danmark, mener Jytte Lindgård.

»Det undrer mig meget, at regeringen går til kanten, når den får at vide fra så mange forskellige – UNHCR, Institut for Menneskerettigheder og mange flere – at det er konventionsstridigt. Dér kunne man frygte, at regeringen spekulerer i den lange tid, der går, fordi man kan nå at skræmme mange, inden det kommer så vidt,« siger hun.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, afviser.

»Vi mener ikke, at lovforslaget – og herunder delen om familiesammenføring – er imod konventionerne, for så ville vi ikke fremlægge loven. Vi er udmærket klar over, at vi går til kanten af konventionerne, men vi mener ikke, vi er gået ud over. Det er der kritikere, der mener, men det mente de også om starthjælpen i 00erne, og det viste det sig i højesteret, at det var helt fint,« siger han.

Foto: Sara Gangsted. Teltlejr for flygtninge i Thisted. Fold sammen
Læs mere

Svært at få overblik

EU-landene har forskellige måder at kategorisere flygtninge på, og derfor kan det være vanskeligt at få fuldt overblik over, hvordan man håndterer familiesammenføring fra land til land. FNs Flygtningehøjkommissariat oplyser til Berlingske, at man ikke har et fuldt dækkende overblik over de europæiske regler for familiesammenføring, men i en skriftlig kommentar understreger UNHCR sin bekymring over det danske lovforslag om familiesammenføring.

»UNHCR vurderer, at dette kan være i uoverensstemmelse med Danmarks forpligtelser under international lov,« lyder det i kommentaren.

Institut for Menneskerettigheder påpeger i et høringssvar til lovforslaget, at stramningerne af familiesammenføringsreglerne er dybt problematiske, men lovforslagets øvrige elementer krænker ikke menneskerettighederne.

Det gælder bl.a. »smykkesagen«, hvor loven giver politiet ret til at tage værdigenstande fra flygtninge, hvorefter de kan anvendes som betaling for opholdet i Danmark.

»Rent menneskeretligt er der ikke umiddelbart problemer med dette forslag, da alle beslaglæggelser kan indklages for en dommer, som vil foretage en rimelighedsvurdering. Det er med reglerne for familiesammenføring, at man ud fra en stringent juridisk vurdering kan sige, at Danmark er gået ud over kanten,« siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

På Christiansborg ventes L87 stemt igennem med stort flertal. Men i den social-demokratiske gruppe meldte tre medlemmer, Mette Gjerskov, Yildiz Akdogan og nyvalgte Daniel Toft Jakobsen, i går, at de stemmer imod.

»Det er først og fremmest på grund af familiesammenføringsreglerne, at jeg klapper hælene i over for lige netop denne lov. Det er meget brutalt, at folk skal vente i langt over tre år for at gense deres børn. Og jeg er bange for, at det vil medføre en incitamentsstruktur, hvor flygtninge tager deres børn med i stedet for at sende den stærke af sted. Vi har set rigeligt med børn i gummibåde på Middelhavet,« siger Mette Gjerskov.