Et uforsonligt opgør mellem formand Morten Messerschmidt og partistifter Pia Kjærsgaard på den ene side og en række frafaldne medlemmer af Dansk Folkepartis folketingsgruppe på den anden side synes kun at tage til i styrke og forbitrelse i kølvandet på udmeldelserne.
Det er Morten Messerschmidts svar på en række voldsomme angreb på hans egen ledelsesstil samt Pia Kjærsgaards ageren, der giver anledning til nye anklager mod partitoppen.