Hvordan kan Socialdemokratiet forbedre den demokratiske samtale? »Vi kunne kollektivt øve os i at sige nej til den slags uvæsentlige historier«

Mens professor og leder af journalistuddannelserne SDU, Peter Bro, fremhæver flere punkter, hvor Socialdemokratiet kan være med til at forbedre den demokratiske samtale, affejer partiets ordfører, Christian Rabjerg Madsen, store dele af kritikken.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kan ikke genkende kritikken af regeringens kommunikationsstrategi. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kan ikke genkende den kritik, der på det seneste har været af regeringens måde at kommunikere på.

Han køber faktisk ikke præmissen om, at Socialdemokratiet modarbejder den »demokratiske samtale«, de selv mener har »brug for nye vitaminer«, som Mette Frederiksen sagde i sin tale til Folketingets åbning.