»Hvis unge ikke begynder at engagere sig, smuldrer demokratiet indefra«

I disse dage afholdes Ungdommens Folkemøde for første gang. Her formulerer unge deres ønsker for fremtiden, og det er vigtigt, hvis ikke demokratiet skal lide skade, mener initiativtager Olav Hesseldahl.

Olav Hesseldahl står bag Ungdommens Folkemøde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis ikke demokratiet, som vi kender det, skal ophøre, bliver unge nødt til at tage sagen i egen hånd.

Sådan lyder budskabet fra 30-årige Olav Hesseldahl.

Han er en af stifterne bag non-profit-organisationen Ungdomsbureauet, der står bag Ungdommens Folkemøde, som løber af stablen torsdag og fredag i denne uge i Søndermarken på Frederiksberg.

Selv beskriver Olav Hesseldahl folkemødet som en »demokratisk ungdomsfestival«, som han regner med, at omkring 30.000 unge i alderen 15-30 år vil deltage i.

»Med Ungdommens Folkemøde prøver vi at vise unge, hvor mange dagsordener der er. Målet er, at unge skal få øjnene op for, hvor meget forskelligt de kan blande sig i, og at flere unge bliver demokratiseret. Det er der akut behov for,« siger han.

Demokratiets død

Ifølge Olav Hesseldahl er det i dag et grundlæggende samfundsproblem, at danske unge ikke deltager i demokratiet i tilstrækkelig grad.

Alt for mange er underlagt konkurrencestatens idealer om, hvordan man bør være, og det koster samfundet dyrt.

»Unge bliver hele livet pumpet med, at den eneste rigtige måde, hvorpå man er en dygtig samfundsborger, er ved at leve op til nogle idealer. Det gør man på skolebænken ved at agere flittig elev og på arbejdspladsen ved at være dygtig karriererytter. Det gør mig dybt urolig og bange på demokratiets vegne, at unge er så optaget af disse mål. Det er ikke, fordi konkurrencestaten hader demokratiet, den er bare ikke interesseret i det. Hvis unge ikke begynder at engagere sig, smuldrer demokratiet indefra, fordi den mister den næring, som ungdommen skal stå for,« siger han.

Olav Hesseldahl peger på det nylige valg i Storbritannien som et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis ungdommen glemmer, hvor stor indflydelse den har.

For mens rigtig mange af landets unge borgere ønskede at blive i EU, var der samtidig en stor andel, som ikke stemte. Derfor blev det landets ældre generation, som afgjorde, at Storbritannien skulle forlade EU.

Ifølge Olav Hesseldahl kan udviklingen tilskrives konkurrencestatens idealer, og at unge definerer sig selv igennem det, de gør, i stedet for at definere sig som en del af en generation.

»Unge ser på sig selv og ser en gymnasielev, et medlem af et politisk parti eller som en fra provinsen eller hovedstaden. Det betyder, at de bygger rigtig mange søjler op mellem hinanden og ikke ser alt det, de har til fælles, og derfor har generationen ikke stået sammen om at have sit eget ungdomsopgør. Det er vores absolut største udfordring i dag - at vi mangler at høre den brede ungdoms stemme og engagement i nutiden og fremtiden.«

Brug for oprør

Når Olav Hesseldahl taler om et oprør, er det ikke, fordi han ønsker en omvæltning af samfundet eller har en forestilling om, at alle skal være lige. I stedet handler det om, at enhver generation skal finde nogle kampe at være fælles om.

»Som USA's tredje præsident, Thomas Jefferson, engang sagde, så har hver generation brug for sin egen revolution. Det har den her ikke haft. Den er så fucking lydig og dydig, den seksuelle lavalder stiger, og færre ryger. Der er så meget, som tyder på, at vi unge er alt for pæne og polerede og ikke tager nogle kampe, men bare følger strømmen. Der er så mange kampe at kæmpe i dag, men vi ser dem ikke, fordi vi har så travlt med os selv,« siger han.

Olav Hesseldahl vil ikke bestemme, hvilken kamp ungdommen skal kæmpe, men peger på den stigende sociale ulighed, klimaudfordringen og sikring af personlige data som mulige kampe.

Men er det ikke en indikator for samfundssucces, at unge i dag får rekordhøje karakterer, gennemfører deres uddannelser hurtigt og scorer fede jobs?

»Jeg forstår godt, at erhvervslivet og Christiansborg kan sige, at målet er nået, når så mange unge kommer tidligt igennem uddannelserne og kommer i arbejde og betaler skat. Men der tror jeg også, at vi unge bliver nødt til at spørge os selv om, hvad målet med at leve i grunden er. Er det ikke, at man har det godt? Jeg synes, kampen skal starte med at tage udgangspunkt i det spørgsmål. Den her generation skal finde ud af, hvilket samfund, den gerne vil have, for lige nu er vi i gang med at arve et gammelt et. Et med en masse huller, som vi ikke selv er med til at forme,« siger han.