»Hvis nogen lyver om mig eller fordrejer mine motiver, bliver jeg rasende«

Kend din folketingspolitiker: Christine Antorini frygtede, at folkeskolereformen ville falde til jorden på målstregen. Det fortæller Socialdemokratiets tidligere undervisningsminister og nuværende formand for Folketingets Undervisnings- og Forskningsudvalg om her.

Socialdemokratiets Christine Antorini. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver dag i den kommende periode stiller Berlingskes Politiko 17 faste spørgsmål til en af Folketingets 179 medlemmer.

I dag kan du komme tæt på Socialdemokratiets Christine Antorini.

1. Hvad er opskriften på en god dag for dig?
»Jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag. Jeg synes, jeg har et priviligeret arbejdsliv som politiker, fordi det er meningsfuldt at være med til at prøve at forbedre og forme vores samfund sammen med engagerede mennesker. Det KAN lade sig gøre at flytte verden en lille smule. Det er da helt vildt opløftende. Og noget jeg minder mig selv om jævnligt, når der er mere opløsning end samling, som nu med Trump, Brexit, stærke populistiske bevægelser i mange lande mv. Men den allerbedste dag er, når jeg trækker stikket og har en lomme af tid, der hverken er styret af nyhedsstrømmen, arrangementer eller arbejdslivet, at jeg kan tage en uplanlagt weekendtur væk, eller jeg er sammen med mine voksne børn og allerbedste venner og bare kan nyde at være i hinandens sjove og snakkesalige selskab.«

2. Hvornår føler du dig mest magtfuld?
»For mig er magt at være i den position, hvor man ikke bare taler om at forandre og forbedre. Men også gør det. Der er ingen tvivl om i det politiske liv, at den mest magtfulde position, man kan være i er at have regeringsmagten og at være minister. Det er her, man skal gøre, hvad man kan for at gennemføre sine visioner for et bedre samfund. Som regering skal man skabe resultater og gerne reformer, der sætter lange spor, fordi det er lykkedes at få mange partier og omverdenen til at bakke op. Det er den fede magt. At kunne forbedre og udvikle - og at gøre det sammen med mange. Men man har også magt, hvis man er dygtig til at gå ind i de væsentlige holdningsdebatter, og det kan man altid gøre, også selvom man hverken er minister eller MF'er. Det er holdningsdebatterne, der baner vejen for politiske handlinger.«

3. Hvem ser du op til?
»Jeg har været så heldig at lære vise gamle mænd og kvinder at kende undervejs i mit liv, som har gjort mig meget mere livsklog på, hvordan man griber nye svære opgaver an. For eksempel lærte jeg meget af mine gamle venner fra Socialdemokratiet, Knud Heinesen og Ritt Bjerregaard, og tidligere departementschef i justitsministeriet Michael Lunn om det at komme ind i et ministerium - HVIS jeg nu skulle komme på holdet i Helle Thorning Schmidt-regeringen. Men det mest livskloge menneske, jeg har mødt, er min bedste gamle ven, forfatteren Kirsten Jacobsen. Hun har lært mig, hvad fri vilje, styrke, nærvær og kærlighed går ud på.«

4. Hvad kan gøre dig mest rasende?
»Der skal meget til, før jeg bliver rasende. Men hvis nogen lyver om mig eller fordrejer mine motiver, bliver jeg rasende. Det er helt ok at være lodret uenige med hinanden. Det er en del af kernen i politik at dele sig efter anskuelser. Men man skal ikke beklikke hinanden.«

5. Hvad ville du lave, hvis du ikke var politiker?
»Jeg synes, det er fantastisk at lede en organisation sammen med andre. Den bedste opgave, jeg har fået, var at etablere Forbrugerinformationen tilbage i 00'erne. Det var Statens Husholdningsråd, der blev slået sammen med Forbrugerstyrelsens informationsafdeling, og at opbygge og udvikle en ny organisation sammen med vidt forskellige mennesker og gøre 'os' mod 'dem' til et 'vi', der sammen gjorde en forskel hver dag til gavn for forbrugerne, var formidabelt. At få muligheden for at bygge op og være med til at lede en væsentlig institution kunne jeg godt tænke mig at prøve igen.«

6. Hvad er det mest dramatiske øjeblik i din politiske karriere?
»Det var at få landet folkeskolereformen politisk. Det var en meget stor indholdsreform, og derfor var det vigtigt med fælles fodslag i regeringen mellem S, SF og Radikale. Og samtidigt var der de øvrige forligspartier Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative. Alle skulle være med - det er kunststykket ved forligskredse. Bare én stikker en kæp i hjulet, så er alt faldet til jorden. Vi havde forhandlet i månedsvis - både internt i regeringen i forhold til regeringens eget udspil - og dernæst i den store forligskreds. Og til sidst havde vi kun eet udestående om timetallet i skolen.«

»I et slutspil er det altid regeringen og ministeren, der skal tænke kreativt i en løsning for at lande en aftale. Især når der er mange partier med. Og den løsning, der skulle til krævede et fornyet forhandlingsmandat til mig fra regeringstoppen, som vi ikke var sikre på, at vi kunne få. Alle havde strakt sig længere end til det yderste. Min særlige rådgiver har et foto af mig og de ledende embedsmænd i ministeriet, hvor vi alle stirrer tomt ud i luften i ministergangen, fordi vi ikke kunne få det endelige forhandlingsmandat, og vi troede faktisk, at det hele ville falde til jorden. Men så lykkedes det.«

7. Hvor kommer dine holdninger fra?
»Min mor var lærer og min far havde et lille andelsmejeri, hvor de producerede Skyr længe før det blev moderne. Da mejeriet lukkede, blev min far lærer på Slagteriskolen i Roskilde. Mine forældre har været afgørende for at præge mig til den, jeg og min bror er. Der var hundrede procent opbakning og kærlighed til os, men vi var heller ikke i tvivl om, at de forventede at vi bidrog til det lille fællesskab en familie er. Med madlavning, rengøring, indkøb osv. Plus at vi gjorde os umage med vores skole, sport - eller hvad vi nu valgte at bruge vores tid på. Ingen af dem var politisk aktive, men vi så TV-Avisen sammen, Politiken lå altid på stuebordet, og vi snakkede om det, der skete i samfundet.«

8. Hvad er den bedste bog, du har læst?
»Den bedste og mest rystende bog jeg har læst for nyligt er Planen af Morten Pape. Jeg har selv boet i Urbanplanen på Amager, som han beskriver, og mine børn har gået i den lokale folkeskole der. I løbet af de 10 år, hvor de gik på skolen, gik det fra en tredjedel børn med anden etnisk baggrund til over halvdelen, og mange af de danske børn kom fra lave socialklasser. De ressourcestærke forældre flygtede væk fra skolen med deres børn, og det gjorde, at ikke bare skolen men hele området blev en af Amagers hårde ghettoer. Heldigvis er der sket en massiv indsats for at løfte området sidenhen, men vil man læse hvad der sker i et lokalområde, når alle giver op, skal man læse Planen. Det er min tid som beboer i Urbanplanen at min sociale bevidsthed ift nødvendigheden af blandede boligområder, et fagligt løft af folkeskolen og langt bedre integrationsindsats ikke bare blev en holdning men en hverdag, der skulle forandres politisk på.«

9. Hvis du havde 1 mia. kr., hvad ville du så bruge dem på?
»Jeg ville bruge dem på at skabe daginstitutioner i fattige områder i andre lande - og med den pædagogik vi kender i Danmark med leg, læring og omsorg af dygtige pædagogiske medarbejdere. Hvis der er noget, der er med til at øge den sociale mobilitet og give alle børn lige muligheder, så er det en pædagogisk indsats over for de helt små børn. Det gælder i øvrigt også i Danmark.«

10. Hvad tænker du på, når du ikke kan falde i søvn?
»Jeg kan altid falde i søvn, men har jeg problemer på det personlige plan eller arbejdsmæssigt, jeg tumler med i hovedet, så vågner jeg i løbet af natten. Jeg har taget en teknik med fra yoga, som jeg dyrker regelmæssigt. Jeg nyder at lytte til stilheden i rummet, og ligger på ryggen som i den afsluttende hvilestilling i en yoga-time. Så vender jeg min opmærksomhed på mit åndedræt og følger rytmen, men jeg trækker været langsomt ind og ud af næsen - helt ned til bunden af kroppen og op igen. At koncentrere sig om sit åndedræt betyder automatisk, at hjernen tømmes for andre tanker. Og så falder jeg i søvn igen.«

11. Hvad er det vigtigste, du har ændret i det danske samfund?
»Det er en fornyet folkeskole med mere tid til fagene og varieret og virkelighedsnær undervisning, så vi har en skole, der gør alle børn så dygtige som muligt - uanset deres sociale baggrund. Og så er det en forbedret erhvervsuddannelse, så vi forhåbentligt motiverer langt flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Her er både gode job for de unge og masser af muligheder for at læse videre med en erhvervsuddannelse - og det danske samfund har brug for langt flere dygtige faglærte i fremtiden.«

12. Hvilken politiker fra et andet parti end dit eget er den bedste debattør i Folketinget?
»I den nye generation af MF'ere, synes jeg at gruppeformand Jakob Mark fra SF og uddannelses- og forskningsordfører Jakob Engell-Schmidt fra Venstre er dygtige debattører. De sætter sig begge ind i sagerne, de er skarpe og holdningsbårne - og så evner de begge også at lytte til ræsonnable argumenter fra andre. Der går aldrig skår af en politiker ved at sige, at en politisk modstander har en pointe. Det tør de godt begge to.«

13. Hvad er løsningen på samfundets største problem i øjeblikket?
»Det er at gøre alt, hvad man kan politisk for at bygge bro i stedet for at skabe skel. I øjeblikket er der alt for mange partier - og ikke bare i udlandet - der har travlt med at positionere sig på egne enkeltsager og snævre vælgergrupper. Vi har tværtimod brug for at arbejde sammen og prøve at finde fælles løsninger på de store problemer, der er både med at skabe en grøn og klimavenlig vækst, mindske utrygheden og uligheden i samfundet og de enorme globale problemer vi har med fattigdom og krige, der skaber både folkevandringer og flygtningestrømme, som ingen kan løse uden stærke og forpligtende internationale samarbejder.«

14. Hvilken beslutning/lov ærgrer du dig mest over at have lagt stemme til?
»Det var, at SF, som jeg var MF'er for i 1997-98, besluttede at stemme nej til Amsterdamtraktaten. Heldigvis stemte et flertal af danskerne ja ved folkeafstemningen. Vi var et EU-positivt mindretal i partiet, der ganske enkelt ikke kunne forstå, hvorfor SF ikke kunne støtte netop den traktat, der bl.a. styrkede menneskerettigheder og ikke-diskrimination, indførte miljøgarantien og satte fokus på beskæftigelse samt åbenhed i beslutningsprocesserne. Dette nej var nok den sidste dråbe, der fik mig til for alvor at overveje, om jeg var i det rigtige parti. I 1998 trådte jeg ud af Folketinget, fordi jeg blev ansat som sekretariatschef for Forbrugerinformationen, og i 2001 meldte jeg mig ud efter at have skrevet debatbogen 'Det Ny Systemskifte'.«

15. Hvad er det mest skelsættende øjeblik i dit liv?
»Det er kun nogle få begivenheder, hvor jeg virkelig har oplevelsen af et før og et efter. Det var, da jeg fik mine børn og blev ansvarlig for to bittesmå menneskeliv, da jeg meldte med ud af SF, som jeg havde været medlem af siden jeg var 16 år, hvor jeg havde mødt mine børns far og hvor de fleste af mine venner stadig hørte til - og at miste min mor for otte år siden, som den allervigtigste voksen for mig.«

16. Hvad synes du fylder for meget i den politiske debat?
»Jeg synes, den rå og nogle gange hadske tone på de sociale medier er ødelæggende for en ellers mere demokratisk debat, som internettet har skabt rammerne for. For mange bliver filterløse, når de skriver i politiske debattråde, uanset om det er Ekstrabladets Nationen eller hos enkeltpolitikere. Det er vigtigt, at vi har en vedvarende diskussion om demokratisk almendannelse på nettet.«

17. Hvad kan gøre dig mest bange?
»Det er når populisme og nationalisme går hånd i hånd. Det er der historisk kommet forfærdelige kriser og krige ud af.«