»Hvis hele Danmark var som Christiania, var der ikke noget Danmark tilbage«

Serie: Er borgerligheden anno 2016 i et værdipolitisk tomrum eller klædt på til kamp? Og hvad er borgerlige holdninger egentlig? I Berlingskes interview- og debatserie om borgerlighed er vi nået til Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen, der ikke har et »mørkeblåt hjerte, der hamrer for mindre skat og stat«. Og som ikke mener, Christiania har nogen berettigelse.

Peter Kofod Poulsen er for frisind, imod hashrygning. Han kalder sig blå med røde værdier. Og så understreger han, at nørderne er en undervurderet. Læs hans version af den morderne borgerlighed.    Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Borgerlighed er i 2016 ikke nogen entydig størrelse.

Og det understreges af spændet mellem Venstre-regeringen og dets tre støttepartier.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis 26-årige retsordfører Peter Kofod Poulsen, hvis verden er blå med stærke røde nuancer. Cigaretter er f.eks. ok, men hash skal være forbudt. Og nej, borgeren ved ikke nødvendigvis bedst selv.

Peter Kofod Poulsen vurderes af mange til at være fremtidens mand i partiet, og Berlingskes Politiko har talt med ham om, hvad borgerlighed anno 2016 er.

Peter Kofod Poulsen, opfatter du dig selv som borgerlig?

»Til en vis grænse. Jeg har ikke et mørkeblåt hjerte, der hamrer for mindre skat og stat. Jeg er et ideologisk kludetæppe med nogle af de værdier, der kan identificeres som borgerlige. Jeg er nationalkonservativ på mange stræk. Vores kultur, traditionen og fællesskab betyder noget. Men jeg har også et rødt element, fordi jeg er ikke én af dem, som vil have mindre stat. Der skal tages vare på os alle sammen.«

Det kulturkonservative er vigtigt for dig. Har du forståelse for, at andre søger andre måder at leve på?

»Det er godt, at vi har friheden til at være forskellige, men hvis man skal drive en stat, er det afgørende, at vi er enige om nogle grundlæggende værdier. Ellers lever vi ikke sammen. Det har gjort stort indtryk på mig at se i USA, hvordan rige, hvide pensionister bor med slyngroser op ad stakittet, mens fattige afroamerikanere lever få kilometer væk. De lever på nogenlunde samme plet, men de lever ikke sammen.«

Vi sidder her på Christiansborg og få hundrede meter fra Christiania, som netop søger en alternativ måde at leve på. Har Christiania i dine øjne sin berettigelse?

»Nej. Hvis hele Danmark var som Christiania, var der ikke noget Danmark tilbage. Så var lov og orden og tryghed sat fuldstændig ud af kraft. Så nej, jeg synes ikke, at Christiania har en berettigelse, og stod det til mig, var der ikke noget, der hed Christiania.«

Er borgerligt frisind i dine øjne en vigtig værdi?

»Frisind er en vigtig værdi. Det er vigtigt, at man frit kan udleve drømme og ambitioner.«

Hvad er du selv frisindet omkring?

»Jeg vil for eksempel ikke blande mig i, hvem folk går i seng med. Om man er til mænd eller kvinder – det er folks egen privatsag. Det vil nok være et stridspunkt i mange andre lande.«

Hvorfor har du for eksempel så meget imod hashrygning?

»Fordi det er utrolig skadeligt at ryge hash. Rigtig mange unge mennesker får af den grund et dårligere liv. Derfor synes jeg, at det er rimeligt, at man sanktionerer den form for adfærd.«

Har du selv prøvet at ryge hash?

»Aldrig. Så kedelig er jeg. Så gammeldags er jeg. Jeg har røget rigtig mange cigaretter. Jeg tror også, at jeg er en af dem, som har drukket rigtig mange øl, da jeg var yngre. Men vildere bliver det ikke.«

Hvem er dit borgerlige forbillede?

»Margaret Thatcher. Selv om jeg ikke er enig i hendes økonomiske politik, værnede hun om sit land, eksempelvis i forhold til EF og med Falklandskrigen. Går man længere tilbage vil jeg sige J.C. Christensen, selv om han var liberal og dengang en forandrende kraft. Men det var vigtigt at folk blev herrer i eget hus.«

Har du noget forbillede blandt nuværende borgerlige politikere?

»Søren Krarup vil gå over i historien som en af de største konservative, borgerlige tænkere.«

Er du enig i hans måde at anskue mødet mellem traditionel dansk kultur og muslimsk kultur?

»Søren Krarup var en af de første til at udpege de udfordringer, som det danske samfund styrede imod. På et tidspunkt hvor det ikke var spor fint, stillede han sig op imod de vel tusinder, som mente det modsatte. Da jeg var yngre, kunne det være umanerlig svært at stå op for sine holdninger som den eneste DF’er i en gymnasieklasse. Men det var intet i forhold til, hvad Søren Krarup udsatte sig selv for.«

Mødte du som yngre voldsomme reaktioner, fordi du var DF’er?

»Der har været enkelte episoder – mest i gymnasietiden. De fleste har været flinke, når vi har talt om det. De færreste har været enige med mig.«

Syntes dine jævnaldrende, du var nørdet?

»Helt absolut. Men det er der ingen skam i, fordi hvis der er noget, vi er blevet for dårlige til i Danmark, er det at anerkende folk, som stikker ud. At være nørden betyder bare, at man engagerer sig i noget. Det burde vi tilstræbe i stedet for at lave talentshows, hvor folk slår bøvser.«

Hvordan kan DF være et borgerligt parti, når det kræver stigende offentlig vækst?

»Jeg tror, man kan dele borgerlighed ind i flere akser. På det værdipolitiske felt er der en bevarende kraft, hvor vi helt klart ligger. Men det er helt rigtigt, at når det kommer til vækst i det offentlige, er det afgørende, at vi passer på vores velfærdssamfund. Og det koster noget, når vi bliver flere ældre og færre til at tjene pengene. Det koster også, hvis vi skal gøre dansk politi endnu stærkere.«

Har Dansk Folkeparti efter din opfattelse et åndeligt fællesskab med de andre partier i blå blok?

»Ej, jeg synes, det er vanskeligt at se noget åndeligt fællesskab med de andre partier i blå blok. I 2000erne havde vi et tæt forhold. Men et egentligt værdifællesskab ser jeg ikke i dag. Og afstanden vokser.«

Lad os sige, du bliver smidt ud af DF. Hvilket andet parti skal du så være medlem af?

»Hvis jeg blev smidt ud af DF, vil jeg passe mit arbejde og være skolelærer hjemme i Sønderjylland. Og så vil jeg læse adskillige aviser, stemme til valgene og holde mine meninger for mig selv. Men jeg er DF’er helt ind i marven af mine knogler, og det har jeg været siden, jeg var 14-15 år.«