»Hvis der er noget at skjule, er det også skjult for mig«

»Om der så var fuld aktindsigt, ville der stadigvæk være nogen, der ville mistænke os for at skjule noget,« mener Venstres offentlighedsordfører, Jan E. Jørgensen.

Offentligheden kan ikke få fuld indsigt i, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har vidst hvornår i forløbet om placeringen af den nye politiskole i Vestdanmark.

Berlingske har søgt aktindsigt i sagen, og ud af 154 dokumenter er kun knap halvdelen – 71 – blevet udleveret, mens de resterende 83 dokumenter er blevet undtaget for at være interne. 48 af disse på baggrund af den omstridte ministerbetjeningsregel, som blev indført med den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1. januar 2014.

Berlingske har spurgt Venstres offentlighedsordfører, Jan E. Jørgensen, hvad han mener om sagen.

Hvad tænker du om, at en stor del af dokumenterne i sagen om politiskolen er blevet undtaget aktindsigt på baggrund af paragraf 24?

»Jeg går ud fra, at reglerne er blevet overholdt. Antallet af dokumenter siger i virkeligheden ikke så frygteligt meget, for man ved ikke, hvad der står i dem, der er undtaget.«

Det er en sag, der har været omgærdet af lukkethed og konspirationsteorier, og der er mange interesser på spil. Bør man så ikke lade offentligheden få indblik i, hvad der er foregået?

»Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, det ville få alle til at sige, at nu er alt godt. Der ville stadig være nogen, der ville beskylde os for at have arkiveret hemmelige dokumenter et andet sted.«

Det er en beslutning, der vedrører en offentlig institution, og som adskillige kommuner har budt ind på, og vi kan jo ikke fortælle den fulde historie om, hvorfor politiskolen endte i Herning. Bør offentligheden ikke få indsigt i sådan et forløb?

»Den nye offentlighedslov blev jo lavet, for at ministerier kunne samarbejde med andre ministerier og styrelser, uden hele tiden at skulle tænke på, om processen kunne blive skadet, hvis en journalist søgte aktindsigt.«

»Man kan jo også vende det om og sige, at jo vigtigere en beslutning er, jo vigtigere er det, at alt kan prøves af på forhånd. Politiske beslutninger – hvorfor folk mener, hvad de mener, og træffer de beslutninger, de træffer – er jo netop politiske beslutninger. Det er jo ikke en matematisk ligning. Og derfor får man jo alligevel aldrig nogensinde det fulde indblik i, hvorfor politikere træffer de beslutninger, der bliver truffet.«

Peter Kofod Poulsen (DF) siger, at han på baggrund af det her eksempel godt kan forstå, hvis der er nogen, der kan få den tanke, at processen ikke er foregået helt efter bogen. Hvad siger du til det?

»Det har han givetvis ret i. Der vil sikkert være nogen, hvor det vil give næring til en mistanke, man måtte have om, at der er foregået noget, der ikke skulle være foregået. Men om der så var fuld aktindsigt, ville der stadigvæk være nogen, der ville mistænke os for at skjule noget. Det kommer vi aldrig uden om.«

Har I noget at skjule, siden vi ikke må få udleveret det hele?

»Ikke mig bekendt. Hvis der er noget at skjule, så er det i hvert fald også skjult for mig. Og det har jeg overhovedet ingen grund til at tro. Sådan fungerer det jo ikke.«