Hver syvende folkeskolelærer har ingen læreruddannelse

6.688 lærere i landets folkeskoler har ikke nogen form for læreruddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik. De mange lærere uden læreruddannelse svækker undervisningen, lyder det fra professor.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Når landets folkeskolelærere træder ind i klasselokalerne, har hver syvende lærer ikke taget en læreruddannelse.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Danmarks Lærerforening har fået lavet.

Ud af de 48.342 lærere på folkeskolerne har 40.691 taget en uddannelse som folkeskolelærer. 991 har en uddannelse som meritlærer, mens 22 har en uddannelse fra den Den Frie Lærerskole. Det viser den seneste opgørelse, der stammer fra november 2013.

Det efterlader 6.688 lærere, der ikke har nogen form for læreruddannelse. Alle har hvervet som folkeskolelærer som sin hovedbeskæftigelse, hvor 2.836 af dem underviser i det daglige på fuld tid på en dansk folkeskole.

Af de 6.688 folkeskolelærere, som ikke er læreruddannet, er 1.005 i øjeblikket i gang med at tage en læreruddannelse.

Professor: Folkeskolen kan ikke yde optimalt         

Ifølge Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet, er det meget alvorligt, at så mange folkeskolelærere ikke har nogen læreruddannelse.

»Det bliver en mindre kompetent undervisning, når underviseren ikke har de rigtige forudsætninger. Elevernes udbytte af undervisningen vil være væsentligt lavere, end når undervisningen kommer fra en lærer med læreruddannelse,« siger han og fortsætter:

»Folkeskolen er havnet i en situation, hvor den ikke kan yde den optimale undervisning. Det siger sig selv, at jo større kompetencer læreren har, jo bedre resultater får eleven. Det er en alvorlig situation.«

Ifølge Folkeskolelovens § 28 må 1.-10. klasses elever kun modtage undervisning fra lærere, der har taget en læreruddannelse. Men loven tillader også, at elever må modtage undervisning fra personer »med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag«.

Ud af de 6.688 folkeskolelærere, der mangler en læreruddannelse, har 3.523 en anden højere uddannelse end studentereksamen. De indgår ikke i opgørelsen over »læreruddannede«.

Folkeskolereformen kan have forværret situationen

Men Niels Egelund er ikke i tvivl om, at andelen af lærere uden læreruddannelse siden 2013 er blevet større, efter at folkeskolereformen er blevet vedtaget.

»Den største lærerflugt var i løbet af skoleåret 2014/15, da skolereformen kom. Det er mit indtryk, at det først var, da skolereformen kom, at folk begyndte at se sig efter andre muligheder. Så jeg er ikke i tvivl om, at det nok er blevet værre – at det står dårligere til, og at der er flere folkeskolelærere uden læreruddannelse, end der var i november 2013,« siger Niels Egelund.

Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at hver 15. folkeskolelærer kun har taget en studentereksamen, mens 331 folkeskolelærere har 7.-10. klasse, som deres højeste fuldførte uddannelse.

Flere lærere i skolerne kan tage mange år

I perioden 4.-16. januar 2016 fik Danmarks Lærerforening foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 98 kommuner, der skulle belyse, om kommunerne havde lærermangel, og hvorvidt de oplevede rekrutteringsproblemer.

Tre ud af fire kommuner svarede, at de inden for det seneste år har haft problemer med at ansætte læreruddannede til ledige lærerstillinger

Over for Berlingske kaldte Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, det i sidste uge et »problem«, at der ikke er ledige lærere i øjeblikket.

»Vi prøver at få unge studenter i kortere vikariater og folk med en anden uddannelse som for eksempel akademikere ind som fysik- eller tysklærere. Akademikerne når ikke at få en merit-læreruddannelse, og studenterne er kun en midlertidig løsning, selv om de kan gøre det ganske udmærket,« siger han.

En opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der blev optaget seks procent færre på folkeskolelæreruddannelsen fra 2013 til 2014. Det svarer til 172 færre optagne.

Til gengæld blev 202 flere studerende optaget fra 2014 til 2015. Det svarer til en stigning på syv procent.

»Der kommer nye folkeskolelærere til, og det er med til at sætte et plaster på såret. Men det tager sin tid. Hvis man eksempelvis begynder at udvide antallet af pladser på læreruddannelsen, så går der fire år, før vi kan mærke det,« siger Niels Egelund.

Liberal Alliance vil have svar fra ministeren

Ifølge Liberal Alliances uddannelsesordfører, Merete Riisager, kan antallet af folkeskolelærer uden læreruddannelse i landets folkeskoler resultere i et »kvalitetstab« hos eleverne.

Derfor kræver Riisager nu, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) fortæller, hvad hun har tænkt sig at gøre for at komme problemet til livs.

»Det vigtigste parameter for undervisningen er lærernes kvalifikationer som lærer og selve undervisningskompetencen. Hvis du har undervisere, som hverken har en uddannelse i det faglige indhold eller i den didaktiske metode, så må du forvente, at det giver et mærkbart fagligt dyk i elevernes kundskabstilegnelse. Det er meget alvorligt,« siger Merete Riisager.

Liberal Alliance foreslår selv, at man skal give mere frihed til skolerne, så de selv kan prioritere deres egne ressourcer. Partiet foreslår blandt andet, at skoledagene forkortes, fordi kvaliteten i mange af timerne er for dårlig.

»I dag har vi rigtig mange timer, der bliver afviklet med et ringe fagligt indhold, hvor eleverne sidder og ser YouTube-videoer, spiller Ludo, eller hvad de nu gør. Jeg vil have svar på, hvorfor ministeren prioriterer, som hun gør. Hvorfor er det rimeligt, at have sådan en stor del af lærerstaben, der har så ringe faglige kvalifikationer?« spørger Merete Riisager.

Minister opmærksom på problemet

I en skriftlig kommentar til Berlingske understreger Ellen Trane Nørby, at der i forbindelse med folkeskolereformen allerede er afsat knap en milliard kroner til opkvalificering og efteruddannelse af det pædagogiske personale.

Hun kalder det samtidig positivt, at flere unge valgte at starte på læreruddannelse i sommer. Ellen Trane Nørby er dog enig i, at der stadig mangler folkeskolelærere med læreruddannelse, og det er et problem for eleverne.

»Lærernes kvalifikationer er helt afgørende for elevernes læring og trivsel, og nogle steder er der problemer med at finde kvalificerede lærerkræfter. Jeg er opmærksom på behovet og drøfter det med folkeskolens parter,« siger hun.

Medie: Hver femte lærer uden uddannelse

I august 2015 beskrev Jyllands-Posten også problemet med de mange lærere, der ikke har en læreruddannelse. Dengang viste tal fra Danmarks Statistik, at hver femte lærer var uden læreruddannelse.

I historien var uddannelsen som folkeskolelærer den eneste godtaget, hvis man skulle betegnes som »læreruddannet«. Samtidig havde Danmarks Statistik inkluderet privatskoler. Det gav tilsammen 55.370 beskæftigede lærere i landets folke- og privatskoler.

Men ifølge Niels Egelund er det en »urimelig måde« at opgøre det på, fordi privatskoler har nogle helt andre muligheder og tiltrækker nogle andre personer.

»Når vi snakker om det her fænomen, skal man holde sig til folkeskolerne. Det er folkeskoleloven, der siger, at man skal være uddannet lærer,« siger han.

I de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som det altså er Danmarks Lærerforening, der har bedt om at få lavet, er merituddannelsen og uddannelsen fra Den Frie Lærerskole også godtaget som »læreruddannelser«. Og det er helt på sin plads, mener Niels Egelund.

»Merituddannelsen er en udmærket læreruddannelse. Det er uddannelsen fra Den Frie Lærerskole også. De er fuldt kvalificerede til at undervise også i folkeskolen, hvis de har lyst til det,« siger han.