Den 1. juni 2022 skal danskerne til stemmeurnerne.
På valgsedlen kan der sættes kryds ved 'ja' eller 'nej' til at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU.
Men hvad betyder det? Hvad er det helt præcis, vi skal stemme om?
Christine Nissen er forsker i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og har skrevet en ph.d. om det danske forsvarsforbehold og EUs forsvarspolitik.
Berlingske har stillet hende ni spørgsmål om EUs forsvarssamarbejde og om, hvad forsvarsforbeholdet betyder.
1. Har EU en hær?
»Nej. EU-hæren er lidt en mytisk fantomhær. Det er rigtig, at Europa efter Putins invasion af Ukraine er i gang med en hidtil uset styrkelse af europæisk forsvarspolitik. Men ingen EU-lande er interesseret i en EU-hær og bliver det aldrig. Der findes heller ingen NATO- eller FN-hær. En styrkelse af forsvaret i regi af EU, NATO eller FN er og bliver frivillig.«
»Selv hvis forslaget om en overstatslig EU-hær blev bragt op i Det Europæiske Råd, ville det kræve, at samtlige medlemslande blev enige om at afgive suveræniteten. Det kommer ikke til at ske.«
2. Hvad går forsvarssamarbejdet i EU ud på?
»EUs forsvars og sikkerhedspolitik har eksisteret siden starten af 00erne. Den handlede ikke om traditionel sikkerhedstænkning – hvor det europæiske territorium og dets borgere skulle beskyttes – men snarere om at skabe en fredfyldt verden gennem langsigtede missioner, der typisk foregik i lande langt væk fra Europas geografiske kerne. I den senere tid er politikken i stigende grad begyndt at handle om at beskytte det europæiske kontinent og dets borgere.«
»Der er også kommet en del nye initiativer til, herunder lanceringen af en ny forsvarsfond, der skal støtte forskning og indkøb af militært isenkram samt igangsættelsen af en hidtil aldrig anvendt EU-lov, der gør det muligt for grupper af villige EU-lande at indgå i et såkaldt ’permanent struktureret samarbejde’ (kaldet PESCO, red.) om at samordne deres militære indsatser og udvikle deres kapacitet i fællesskab.«
3. Er det mellem- eller overstatsligt? Og hvad betyder det?
»Det samarbejde, Danmark har et forbehold fra, er udelukkende mellemstatsligt. Det betyder, at alle lande skal være enige, før en politik kan vedtages, og at det desuden er et frivilligt samarbejde. På den måde har Danmark med forbeholdet også som det eneste land frasagt sig sin vetoret. Uden forbeholdet ville Danmark stadig have fuld selvbestemmelse. Når vi i Danmark har diskuteret vores fire forbehold i EU, har det ofte handlet om suverænitet. Det giver god mening i forhold til retsforbeholdet eller eurosamarbejdet, men når det kommer til forsvarsforbeholdet, giver det ikke mening, fordi vi har valgt at holde os ude af et frivilligt samarbejde.«
4. Hvad kan EU få medlemslande til at gøre på forsvarsområdet?
»Ingenting. Samarbejdet er helt frivilligt.«
5. Er lande, der ikke har et forbehold, forpligtet til at deltage i EUs beslutninger på forsvarsområdet?
»Nej.«
6. Kan Danmark, hvis forbeholdet afskaffes, sige nej til at deltage i militære aktioner i EU-regi?
»Ja, til hver en tid.«
7. Hvis vi ikke havde forsvarsforbeholdet, kunne en general fra et andet EU-land så komme til at have befalingsmagt over danske soldater i EUs forsvarsoperationer?
»Ja, hvis det er en EU-operation, Danmark har valgt at deltage i, ligesom det er tilfældet i NATO og FN. Ligesådan vil en dansk general kunne lede en EU-operation.«
8. Hvad mister Danmark ved at have forsvarsforbeholdet?
»Muligheden for at indgå i EUs militære operationer, muligheden for at deltage i PESCO samt indflydelse på EUs forsvarspolitik.«
9. Hvad forpligter Danmark sig til ved ikke at have forsvarsforbeholdet?
»Ingenting. EUs forsvarssamarbejde er frivilligt.«
