Hvad blev der af »Det skal være billigere at være dansker«?

Liberal Alliance og Konservative kritiserer Venstreformand Lars Løkke Rasmussen for at svigte et borgerligt løfte ved at hæve marginalskatten med 0,2 procent. Venstre afviser kritikken.

Venstres formandskab ankommer til forhandlinger om den vækstpakke, som Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen blev enige med regeringen om tirsdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal være billigere at være dansker. Lige siden valget i 2011 har det været et nærmest helligt mantra for Venstre og Lars Løkke Rasmussen. Men med tirsdagens rammeaftale om en ny vækstplan med regeringen bryder Venstre sine principper ved blandt andet at hæve bundskatten for alle. Sådan lyder anklagen fra både Konservative og Liberal Alliance.

»Det her nærmer sig det skandaløse. Først opfinder Venstre en brændeafgift at hælde ud over danskerne. Når de så kan se, hvor galt det går, så finder de på at hæve bundskatten for at fjerne den. Det er jo på ingen måde borgerlig liberal politik,« lyder det fra Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.

Med aftalen vinkes farvel til den omstridte brændeafgift, der blev vedtaget som en del af energiaftalen i 2012. Regeringen havde selv lagt op til at finansiere det forslag ved at hæve bundskatten med 0,4 procent. Et forslag, som de borgerlige partier har stået i kø for at forkaste. I går indgik Venstre så en aftale om at finansiere en del af brændeafgiften ved at hæve bundskatten med 0,24 procent. Og fordi bundskatten hæves for alle, mens brændeafgiften ikke rammer alle, så vil nogen opleve en stigning, forklarer Liberal alliances leder, Anders Samuelsen.

Lars Løkke Rasmussen er i dag fløjet til Korea i skikkelse af at være formand for GGGI. Men næstformand i Venstre, Kristian Jensen afviser kritikken.

»Vi gør det ikke dyrere at være dansker. Vi gør det tvært imod billigere. Kigger man på det store billede bliver det et par hundrede kroner billigere at være dansker med den aftale, vi har lagt op til,« siger han.

Fordi Konservative er forligsparti på energiområdet, giver det Lars Barfoed et vetokort, som Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, ikke har. Om Barfoed vil benytte sig af sin vetoret og dermed de facto udskyde vækstaftalen til efter et valg er endnu uvist. Om aftalen siger han dog:

»Det er uacceptabelt, at man lader marginalskatten stige. Den skal sænkes. Vi kan under ingen omstændigheder gå med til noget, som øger marginalskatten,« siger han og tilføjer, at det er en skandale, at Venstres også er gået med til at skrotte håndværkerfradraget.

Med vækstplanen har Venstre åbnet en sjælden flanke til de øvrige borgelige partier. Det sker i lyset af, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen de seneste uger har været midtpunkt i sit livs måske største politiske krise. Flere iagttagere mener, at det er en af årsagerne til at Venstre har solgt sig selv billigere end ventet ved at blåstemple højere bundskat. De tre borgelige partiledere - Løkke, Barfoed og Samuelsen - har i månedvis stået skulder og skulder og slået ring om borgernes privatøkonomi med løfter om, at det ikke måtte blive dyre at være dansker. Men ringen er brudt, mener Liberal Alliance, der hælder ansvaret over på V-formand Løkke, der ifølge partiets leder Anders Samuelsen har svigtet som den borgerlige oppositions leder.

»Ansvaret for, at danskerne nu vil opleve at skatten stiger, hviler jo i sidste ende på Lars Løkke, og jeg må sige, at jeg er dybt skuffet over den måde, han er gået til det her på,« siger han.

Regeringen og Venstre desuden blevet enige om et udkast til en reform af beskæftigelsesindsatsen. Det betyder blandt andet, at A-kassernes rolle stik i mod regeringens ønske ikke styrkes alligevel. De var ellers udset at skulle tage sig af særligt de stærke ledige. I stedet bevarer man en ordning, hvor de kommunale jobcentre spiller en afgørende rolle.

Men også den del skal forhandles på plads med de øvrige partier senere i dag. Samtidig foregår der forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet om det øvrige indhold i en ny reform af beskæftigelsessystemet. Det er endnu uvist, hvordan det ender, men SF har allerede udvist skepsis:

»Jeg må sige, at det ser skuffende ud. Vi mener, at A-kasserne bør spille en væsentligere rolle i at få folk i arbejde,« siger politisk ordfører i SF, Jonas Dahl, som mener, at det ser svært ud.