Hvad blev der af de blå EU-sokker?

Tidligere havde venstrefløjen patent på EU-skepsis, men sådan er det ikke længere. Hvorfor har mange borgerlige – og ikke kun i Danmark – smidt EU-begejstringen og de blå sokker med de gyldne stjerner i vasketøjskurven? Seks meningsdannere giver svar.

Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (tv.) viser stolt sine EU-strømper til Svend Auken (S) og daværende statsminister Poul Schlüter (K). Ellemann-Jensen var og er glødende EU-tilhænger, men EU-skeptikerne er i dag langtfra blot venstrefløjen forundt. Både K og især V har en del EU-kritiske medlemmer og vælgere. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Per Stig Møller. Fold sammen
Læs mere

Per Stig Møller Tidligere udenrigsminister, dr.phil.

»I dag er der blandt borgerlige mange, som er lorne ved EU af nationale grunde, skønt vi bedst varetager vore nationale interesser gennem det forpligtende EU-samarbejde. Store lande har størst interesse i at være uforpligtede, hvorimod små lande har mest at vinde ved, at samarbejdet forpligter alle.

Et hovedargumentet imod EU er, at vi afgiver suverænitet. Men i et samarbejde afgiver alle suverænitet for sammen og dermed hver især at stå stærkere. I 1930erne var vi fuldstændigt suveræne, men vi gjorde, som vor store nabo, Tyskland, sagde. I dag beskytter de fælles regler os mod, at noget andet europæisk land kan true os til noget. Gennem EU-samarbejdet har vi sikret os mere frihed og tryghed og dermed mere reel suverænitet.

Dette samarbejde hjælper til at bekæmpe den terror og grænseoverskridende kriminalitet, der gør os alle utrygge. Det sikrer alle EU-lande mod politisk pres udefra, og det styrker især de små landes erhvervsliv, fordi store lande ikke kan indføre handelsrestriktioner, som tjener deres egne virksomheder.

Netop gennem EU varetager vi vores nationale interesser bedre, end vi ville gøre ved at stå uden for eller med et svagere EU. Et svagt EU vil gøre de små nationer svagere. Derfor er højrefløjens nationale bekymringer forkerte. Vi burde være langt mere bekymrede ved udsigten til et svagere EU.«

Amalie Lyhne. Fold sammen
Læs mere

Amalie Lyhne Cand.scient.pol., debattør og blogger

»Tidligere stod EU-samarbejdet først og fremmest for frihandel og økonomisk samarbejde. Det er noget, som borgerlige typisk vægter højere end den modsatte fløj. Derfor var EU-begejstringen dengang blå og EU-modstanden rød.

I dag tager vi desværre frihandlen og de enorme økonomiske fordele, som den har bragt med sig, for givet – ligesom vi tager EUs betydning for freden i Europa for givet. Historierne om EU handler om noget andet i dag: om overdrevent bureaukrati, om åndssvag lovgivning, om frås med skattekroner. Og om fiaskoer: EU har budt for mange nye lande ind i varmen i for højt et tempo, EU har ikke formået at bygge en stærk konstruktion bag euroen, EU har ikke styr på sine egne ydre grænser og kan ikke håndtere den meget alvorlige asyl- og migrationsbølge, vi oplever i øjeblikket.

Ingen er i tvivl om, at EU er i krise. Men mennesker, som stemmer rødt, har typisk lettere ved at tilgive fiaskoer, ligesom de langt bedre kan acceptere systemtænkning og ikke er så allergiske over for bureaukrati, som borgerlige er.

Når historierne om EU i dag handler om i godhedens navn at regulere borgernes liv ned i mindste detalje, så klapper de røde vælgere i hænderne, mens de blå får kvalme.«

Anne Sophia Hermansen. Fold sammen
Læs mere

Anne Sophia Hermansen Blogger og radio-vært

»Den borgerlige EU-skepsis er ikke ny – på 20 år er vi gået fra stjernesokker til grænsebomme. Selv var jeg engang supereuropæer. Så blev jeg superligeglad, og nu er jeg superskeptisk. Afstemningen opfatter jeg ikke kun som en afstemning om alt fra cyberkriminalitet til arveret, falskmøntneri og menneskehandel, men også som en afstemning om EU. Et kriseramt projekt, der bliver sværere og sværere at elske. Vi ser, hvordan asylansøgere strømmer til Europa, men flygtningekrisen har man ingen holdbar løsning på. Det vil ellers være smart, for snart kommer klimaflygtningene også. Det monetære samarbejde var for nylig ved at brase sammen på grund af Sydeuropas udisciplinerede overforbrug. Og politikere fra ja-siden forsøger at bilde os ind, at afstemningen bare er en gang jura, men den kan føre til en permanent afståelse af vores politiske frihed i rets- og asylpolitikken. Endelig har ja-sidens inkompetente kampagner overbevist mig om, at jeg ikke vil forlade mig på mennesker, der bruger så åndssvage argumenter som: Stemmer du nej, er du FOR pædofili og vil have flere »Begejstrede børnelokkere« (fra Radikal Ungdoms kampagne, red.) Så det bliver formentlig et nej herfra.«

Michael Böss Samfundsforsker og historiker

»Den fremherskende holdning blandt tilhængere af EU – både partier og vælgere – har hidtil været en EU-pragmatisme, hverken begejstring eller skepsis. I det øjeblik, hvor EU ikke længere har forekommet at sikre Danmark konkrete goder, er tilslutningen derfor veget. Hvis EU så tilmed har syntes at gå imod Danmarks nationale interesser, bliver vælgerne direkte skeptiske. Denne holdning kan forklares som et udslag af modsætningen mellem dansk politisk kultur og den kontinentale kultur, som EU repræsenterer. EU ligner et klassisk konstitutionelt demokrati som det franske, hvor domstolene har ret til at begrænse parlamentet af hensyn til borgernes rettigheder. I Danmark er vi derimod præget af en flertals-demokratisk tradition, hvor staten repræsenterer »os alle sammen«. Vi har tillid til, at Folketinget, som den suveræne statsmagt, varetager vores interesser og derfor skal stå over domstolene. Denne opfattelse er blevet en del af vores nationale identitet, men er nok stærkest blandt borgerlige vælgere. Når så EU-Domstolen går imod den politik, som det demokratiske flertal har fastlagt – sådan som det er sket flere gange i de senere år – svækkes EUs politiske legitimitet i mange borgerlige vælgeres øjne.«

Lars Hovbakke Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

Lars Hovbakke Ekstern lektor, ph.d.

»En væsentlig årsag til borgerliges EU-skepsis er, at EU ikke længere primært er et økonomisk projekt, der handler om at liberalisere handelen i Europa m.v., men også handler om politiske emner som f.eks. miljø, sundhed og udlændinge. Emner, som mange borgerlige synes, at nationalstaten skal tage sig af, og som EU ikke skal blande sig i.

Desuden har den økonomiske krise 2008-2015 medført en voksende borgerlig EU-skepsis, fordi EU efter mange borgerliges mening ikke hurtigt og effektivt nok greb ind over for Grækenland og de andre sydeuropæiske lande, der ikke havde styr på økonomien.

Men den allervigtigste forklaring er generationskløften. De unge borgerlige i dag kan hverken huske Anden Verdenskrig eller Den Kolde Krig og ser derfor heller ikke – i modsætning til mange lidt ældre borgerlige – det europæiske samarbejde som et »fredens projekt« og som mål i sig selv. Hvis vi her i Danmark ikke kan få tilstrækkeligt meget ud af de forskellige konkrete dele af EU-samarbejdet, er der ingen grund til at være med, synes de. Denne generationskløft i synet på Europa afspejler sig i, at det især er i ungdomsorganisationerne (KU, VU osv.), at vi har set en voksende EU-skepsis.«

Søren Hviid Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johnny Wichmann .

Søren Hviid Pedersen Cand.scient.pol. og ph.d.

»Som konservativ må man altid være mistænksom over for overstatsligt samarbejde, også når det gælder EU.

Grunden til en stigende og ganske logisk afstandtagen til EU er, at man efterhånden har indset, at EU-projektet fundamentalt har ændret karakter. Fra at være et fornuftigt og praktisk, økonomisk frihandelsprojekt er det blevet til et politisk monster, der lever af at dræne politisk suverænitet fra nationalstaterne og dermed også fra de nationale demokratier i Europa.

Udhulingen af national suverænitet, og dermed også af de nationale demokratier, betyder, at EU er blevet til et imperium, der hersker over de enkelte lande og de forskellige befolkninger. EU er blevet et politisk projekt, der baserer sig på en uskøn blanding af liberale og socialistiske idealer, idealer der alle er negationen af enhver sund konservativ og folkelige tænkning. EU er blevet til et projekt, der undergraver folkelig suverænitet og national identitet til fordel for et knæfald for multikulturalisme, økonomisk globalisme og en næsten religiøs hengivenhed for velfærds- og »menneskerettigheder«. Alt sammen noget, der anvendes til at suspendere den nationale suverænitet og erstatte denne med et politisk tyranni pakket ind i humanistiske fraser og gevandter.«