Frustration og skuffelse. Den følelse sidder i en del af de boligejere, der har købt hus i de såkaldte transportkorridorer i hovedstadsområdet.

Ingen har nemlig oplyst dem om, at deres nye ejendom ligger placeret i en af de én kilometer brede transportkorridorer på Sjælland, hvor staten har reserveret arealer til fremtidige veje, jernbaner eller ledningsanlæg. Og hvor det af samme grund praktisk talt er umuligt at få lov til at bygge om eller bygge nyt – og mere end almindeligt svært at sælge huset igen uden at lide store tab.

Dermed har de uden at vide det købt sig til en situation, der af politikere og eksperter i søndagens Berlingske blev betegnet som »stavnsbinding«. Da fortalte Berlingske bl.a. historien om 73-årige Ole Munk Plum, som ikke må rive sit ubeboelige hus ned og bygge nyt, og som ikke kan sælge det uden at lide store tab.

Se et kort over transportkorridorer på Sjælland her.

»Mange af huskøberne bliver lidt chokerede, fordi der ligger nogle restriktioner, der gør, at man ikke umiddelbart kan etablere sig på sin ejendom, som man egentlig gerne ville. Det kommer bag på folk,« siger Jens Bo Svendsen, der er plan- og byggechef i Høje-Taastrup Kommune, som huser både den nord-sydgående og den øst-vestgående transportkorridor.

Og det er langtfra kun Høje-Taastrup Kommune, der oplever henvendelser fra huskøbere, der skuffede må konstatere, at deres byggedrømme ikke kan indfries.

I en rundringning foretaget af Berlingske til fem af de 18 nordsjællandske kommuner, som huser transportkorridoren, fortæller samtlige, at de er blevet kontaktet af borgere, der har købt ejendomme uden at vide, at den ligger i en transportkorridor.

Uacceptabelt og betænkeligt

Problemet er ifølge juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet, at transportkorridoren hverken er tinglyst eller fastsat i kommunale lokalplaner. Derfor er det ifølge ham særdeles vanskeligt for huskøbere at finde informationen selv, hvis ejendomsmæglerne ikke oplyser om transportkorridoren. Og det har ejendomsmæglerne ikke pligt til at gøre.

»Det er uacceptabelt og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at borgerne ikke på en enkel måde kan skaffe sig oplysning om, hvorvidt en ejendom er beliggende i en transportkorridor,« siger juraprofessoren, som kalder den nuværende konstruktion noget »rod«.

Han mener ikke, at det er godt nok, at transportkorridorerne kun fremgår af kommuneplanerne og af Miljøministeriets digitale kort på PlansystemDK.

»Hvis transportkorridoren er fastsat i en lokalplan for området, er det forholdsvis enkelt for borgerne at skaffe sig de nødvendige oplysninger ved at hente den relevante lokalplan på kommunens hjemmeside. Derimod vil det kræve mere omfattende undersøgelser at fremskaffe denne oplysning fra kommuneplanen, der er langt mere uoverskuelig – og det vil være ganske få procent af borgerne, som vil magte at hente oplysningen fra Miljøministeriets håbløse digitale kort på PlansystemDK,« vurderer han.

Selv om problemet med huskøbere, der intetanende køber ejendomme i transportkorridorer, ifølge flere kommuner er blevet bedre, siden transportkorridorerne er tegnet ind i PlansystemDK, så støder eksempelvis Høje-Taastrup Kommune fortsat årligt på i hvert fald en håndfuld chokerede huskøbere.

Se et kort over transportkorridorer på Sjælland her.

Og det er et stort problem for de enkelte borgere, forklarer plan- og byggechef i kommunen Jens Bo Svendsen.

»Når en lille familie, der lige har etableret sig, får at vide, at de ikke kan hvad som helst på deres ejendom – og de har haft en drøm om, at de skal bo der i rigtig mange år – så er det da et kæmpe problem for dem. Og det tager vi selvfølgelig alvorligt,« siger han.

Men miljøminister Ida Auken (SF), der har det overordnede ansvar for transportkorridorerne i hovedstadsområdet, mener ikke, at der er behov for at fastsætte korridorerne i lokalplaner, som juraprofessor Peter Pagh foreslår.

»Det giver i mine øjne ikke meget mening at bruge ressourcer på at lave nye lokalplaner med det ene formål at få transportkorridoren vist, for transportkorridoren er allerede fuldt synlig i PlansystemDK. Det er i øvrigt også der, alle nye lokalplaner bliver vist. Så speciallavede lokalplaner kun for transportkorridorer gør det ikke nemmere at finde dem, end det er i dag,« siger Ida Auken.

»Det, der er brug for, er, at landets ejendomsmæglere får øjnene op for det fælles PlansystemDK,« siger miljøministeren, som har bedt Naturstyrelsen indkalde Dansk Ejendomsmæglerforening til et oplysningsmøde.

Men det er noget »pjat«, mener juraprofessor Peter Pagh.

»Det er jo myndigheden, der træffer en beslutning, og så må det være myndighedens ansvar, at den beslutning får en form og formidles på en måde, så den er forståelig for de berørte borgere – og ikke at gøre private virksomheder ansvarlige for, at myndigheden ikke kan formidle sin beslutning,« siger juraprofessoren.

»Hvis det skulle gå ordentligt til, så skulle transportkorridoren fremgå direkte af lokalplanerne. Det havde været den eneste ordentlige fremgangsmåde,« siger han.