Hun var selv socialist i sine unge dage: Nu kommer direktør for et af landets største private botilbud med en opsang til »de røde«
Regeringen og resten af rød blok bryster sig af at være rummelige, men de er ikke rummelige over for andre end sig selv. Sådan lyder anklagen fra 70-årige Grete Mikkelsen, som i fire årtier har drevet Granhøjen, et af landets førende private botilbud for specialpsykiatrisk behandling. Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har tidligere forsøgt at forbyde, at private kan hive overskud ud af sociale tilbud. Det ønske står ministeren ved.




