Hun var i P1 for at tale om sexisme og krænkelser – så væltede det ind med hadbeskeder

Camilla Søe fortæller, at hun gennem de seneste ni måneder har modtaget utallige hadbeskeder, siden hun sammen med tre andre kvinder stod bag initiativet #enblandtos, der forsøger at sætte fokus på sexisme i politik. Hun offentliggør altid afsenderens navn til »skræk og advarsel«, for hun vil ikke acceptere den hadefulde tone som en del af debatten.

For Camilla Søe, konsulent, Venstre-medlem og en af initiativtagerne bag #enblandtos, er meget ubehagelige beskeder fra mænd blevet dagligdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

For Camilla Søe er der ingen tvivl om, at sexismedebatten er ekstremt polariseret. Enten er man for, eller også er man imod.

»Jeg oplever enten ekstrem vrede eller stor opbakning, når jeg udtaler mig om sexismesager. Det er sjældent midt imellem. Af en eller anden grund er det her fokus på #metoo bare en torn i øjet på dem, der har svært ved at respektere andres grænser,« siger hun.

Tirsdag var ingen undtagelse, da Camilla Søe var i P1 Radio for at diskutere sexisme.

Her tikkede løbende beskeder som »latterlige kusser« og »så stik dog en pik i kæften på den hylende so« fra lyttere af programmet ind til P1s egen SMS-tjeneste.

Adspurgt, hvordan kommentarer som dem, der var med i P1, påvirker Camilla Søe, lyder svaret, at hun faktisk er skræmt over, hvor normalt det er blevet. Det afholder hende ikke fra at blande sig i debatten, men det betyder ikke, at hadbeskederne kommer uden en pris.

»Det gør jo, at der er nogen, som har en masse på hjerte, og som kan finde ud af at formulere sig pænt og anstændigt, der afholder sig fra at deltage, fordi de ved, at de skal trækkes gennem tilsviningscontaineren efterfølgende,« siger hun.

DR: Vigtigt at vise virkeligheden

Redaktionschef på P1, Jakob Sloma Damsholt, bekræfter over for Berlingske, at der tikkede flere beskeder ind under programmet end de tre, Camilla Søe har offentliggjort på sin Twitter-profil.

Jakob Sloma Damsholt siger, at hadbeskederne er en generel tendens, man ser hos DR, når både værter og gæster og taler om sexisme.

Hos DR vil man sætte fokus på den del af debatten, og derfor valgte redaktionen også at læse nogle af lytterhenvendelserne op under udsendelsen.

»Vi synes, det er vigtigt at illustrere, hvad det er for en virkelighed, vi lever i, og der er de beskeder bare rigtig gode eksempler på den sexisme og det had, som kvinder, der blander sig i debatten, møder,« siger Jakob Sloma Damsholt.

Medierne modererer ikke debatten nok

Tirsdagens oplevelser var langt fra første gang, at Camilla Søe er blevet konfronteret med sådanne beskeder, for hun har modtaget adskillige, siden hun i efteråret 2020 var en af initiativtagerne til #enblandtos, der sætter fokus på sexisme i dansk politik.

Camilla Søe, der selv er medlem af Venstre, har derfor sagt til sin omgangskreds, at de ikke skal læse kommentarsporene til de artikler, hun medvirker i, ligesom hun heller ikke selv gør det.

»Selvom jeg har besluttet mig for, at det gider jeg ikke finde mig i, så har det jo en effekt, når man læser alle mulige grimme ting om sig selv,« siger hun.

Hun synes ikke, at medierne modererer debatten i den grad, det er nødvendigt, og det gør Camilla Søe bekymret for, hvad de syv kvinder, der søndag stod frem i Berlingske og fortalte om en medarbejder i Socialdemokratiet, der gennem en årrække har forgrebet sig på kvinder i og uden for partiet, nu må gå igennem, og hun håber, at der bliver passet godt på dem.

Seksualiserende beskeder og manglende søstersolidaritet

Eksemplerne fra P1 tirsdag er dog langt fra de værste, Camilla Søe har set, men de passer meget godt på hendes oplevelse af, at hadbeskederne ofte har seksuel karakter.

Hun ved ikke, hvem der sendte beskederne ind tirsdag, men hun kan se i sin egen indbakke, at det ofte er mænd, der skriver ting af den kaliber.

»Jeg har fået nogle enormt ubehagelige beskeder fra mænd. Der var en, der skrev, at der var mange, der ville glæde sig til at komme ud over mine beskidte trusser,« siger hun.

Hun fortæller, at de kvinder, der skriver til hende, ofte kommer fra ældre generationer, og deres kommentarer går som regel mest på, »hvorfor kommer du først frem nu med din krænkelsessag«, »hvorfor sagde du ikke bare fra« og udsagn om, at de skammer sig over at være kvinder.

»Det er jo kvinder, der har nydt godt af de privilegier og frihedsrettigheder, som deres forfædre og formødre har kæmpet for, at de kunne få, der nu sidder og sviner en yngre, proaktiv og modig generation til. Det synes jeg faktisk er lidt ulækkert,« siger hun.

»Må du få en blodprop«

Det er ikke kun sexismedebatten, der får sindene i kog. Udlændinge- og nu også vaccinedebatten er sprængfarlige emner, og det mærkede Camilla Søe, da hun for nylig skrev på Twitter, at hun skulle vaccineres med Johnson & Johnson vaccinen.

Kort efter var der en, der skrev »må du få en blodprop« til hende.

»Det er så vildt, at nogen kan ønske noget så voldsomt for et andet menneske,« siger Camilla Søe.

Hun offentliggjorde kommentaren, og det gør hun altid »til skræk og advarsel«. Det er den strategi, hun har valgt i sin kamp mod hadbeskederne, ligesom hun også altid sørger for at anmelde dem, der skriver. I hendes øjne gør blokeringer ikke andet end at sende aben videre til det næste offer, og hun vil ikke acceptere, at den hårde tone er en del af debatten.

»Det er min måde at tage ejerskab over situationen. Det er også for at vise, at der er en slagside ved at være en stemme i den offentlige debat,« siger hun.

Hvordan kan du være sikker på, at du ikke kommer til at udstille en person, som har fået hacket sin profil, når du offentliggør navn og kommentar?

»Det kan jeg ret beset aldrig vide, men jeg har endnu til gode at opleve hacking som begrundelse for hadbeskeder. Skulle det ske, vil jeg naturligvis slette mit opslag og fortælle åbent om sammenhængen.«