Hun mødte den ene lukkede dør efter den anden – nu har tidligere minister været nødt til at tage en helt ny uddannelse

»I næste uge skal jeg i praktik – det er altså ikke så tit, man kommer det som 64-årig,« siger den tidligere LA-minister Mette Bock, der inden længe indleder en karriere så langt væk fra Christiansborg, som man næsten kan komme.

Mange tror, at ministre som oftest går videre til et job i en lobby- eller interesseorganisation, når de forlader politik, men en ny og omfattende undersøgelse tegner et noget andet billede. Et billede, som tidligere LA-minister Mette Bock genkender fra sine egne oplevelser i tiden efter sit exit fra Christiansborg. Thomas Lekfeldt

Det var en noget brat afsked, Mette Bock blev tvunget til at tage med dansk politik en aften i maj for godt to år siden.

Den daværende kultur- og kirkeminister var blevet udnævnt som Liberal Alliances spidskandidat til europaparlamentsvalget, men allerede da den første exitpoll tikkede ind på valgaftenen, kunne hun godt se, hvor det bar hen.