Det var svært for statsminister Mette Frederiksen (S) at holde masken.
Hun skulle læse et særligt krav op for idrætsundervisningen i folkeskolen.
Men hun var nødt til at grine over det.
»Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv«, citerede hun det bindende mål og fulgte op:
»Helt ærligt. Er det fordi, der her i salen måske er en overrepræsentation af os, som blev valgt sidst, når der skulle spilles fodbold? At vi i stedet har proppet teori og alt for abstrakte begreber ind i idrætstimerne,« sagde statsministeren.
Det medførte spredt latter i Folketingssalen.
Derfor vil regeringen tage et opgør med målene i folkeskolen.
Et afgørende tal i den samtale er 1.081. Så mange bindende mål er der på nuværende tidspunkt i folkeskolen, siger hun. Oveni det er der 3170 såkaldte vejledende mål, ifølge statsministeren.
»Det er alt, alt, alt for mange,« fastslår Mette Frederiksen.
Bindende og vejledende mål dækker over en række kompetencer, som eleverne skal eller bør tillære sig i deres folkeskoletid.
Det er eksempelvis mål om, at man efter et givent klassetrin skal kunne regne, læse og skrive på et vist niveau.
»Selvfølgelig skal der være læring også i idræt. Men nogle gange kan det altså også bare handle om at spille høvdingebold,« siger Mette Frederiksen.
Regeringen vil sløjfe cirka ni ud af ti bindende og vejledende mål i folkeskolen, så lærerne bedre kan navigere.
»Vi skal sætte folkeskolen fri,« siger hun.
Ud over de mål, der skal fjernes, ønsker regeringen også at give skoletrætte elever mulighed for at komme ud på eksempelvis virksomheder en dag eller to om ugen.
Derudover skal der være intensiv undervisning på mindre hold for elever med problemer med dansk og matematik.
I næste uge vil regeringen præsentere et folkeskoleudspil, der har fokus på frisættelse af folkeskolen.